Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
ning i systematisk Henseende. Paa Panden findes,
særlig hos ♀, langs indre Øjerande paa hver Side
en ikke synderlig dyb, bred Længdefure, der er
beklædt med forskelligt farvede, korte, silkeagtige
Haar; man kalder disse Furer for Pandestreger
[striga frontalis]. Laarsamlere, ♀ med veludviklet
Scopa og paa Bagtrochanterne med en lang og tæt,
lidt krummet Haardusk [flocculus].
Anthrena er vor paa Arter rigeste Bislægt. De er alle
Gravebier, der anlægger deres Boer paa tørre, helst lidt
sandede, græsbevoksede Skraaninger, ofte kolonivis. Alle
Gange og Cellerum er indvendigt smukt afrundede og
afglattede, ligesom polerede. Cellerne fyldes med
hjem-baaret Blomsterstøv, der kun i ringe Grad blandes med
Honning og ligger temmelig løst sammenhobet og kun
sjældent er formet som Kugler eller Kager. Paa
Oversiden af Fodermassen lægges Æggene, et i hver Celle.
Deres hyppigst forekommende Snyltere er Nomadaer
[Hvepsebier], Chrysider [Guldhvepse] og Stylops, en
Slægt af Ordenen Strepsiptera. Medens de to første
holder sig til Cellernes Indhold, snylter Stylops i selve
Dyrene og kan i udvokset Tilstand ses siddende i et Antal
af 1—3 mellem Bagkropsegmenterne med kun Hovedet
og den forreste Del af Kroppen ragende frem som en
lille Skive. Disse mærkelige Dyr, der lever i Larverne
og først udvikles til fuldkomne Dyr samtidig med
Værterne, har en ejendommelig Indvirkning paa disse, idet
de Individer, der er befængte med dem, udvikles til
Ima-gines 1—2 Uger tidligere, er ofte i Besiddelse af en
rigere Haarbeklædning og naar ikke at blive fuldt
udfarvede paa alle Legemsdele, men holder sig paa disse
Steder gulagtige i Stedet for sorte. Stylopiserede Individer
har tit saa godt som ingen Lighed med rene Eksemplarer
og er i mange Tilfælde ubestemmelige.
De. fleste Anthrener er Foraarsdyr, der kommer frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
