Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
gule, yderst sjælden er Tegulae rødlige, og undertiden
findes der gullige eller rødlige Pletter paa Metathorax.
Bagkroppen sort, med hele, i Midten indsnævrede, gule
Tværbaand paa 1.—5. Segment, de 2 første næsten altid
og. ofte ogsaa det 3. afbrudte i Midten; undertiden er 1.
Segment helt sort, og meget ofte er større eller mindre
Partier af Bagkroppen rødlige. Bugen sort, med rødlige
Tværbaand paa 2.-3. Segment eller kun paa 2., paa 1.
Segment ofte en rød Plet eller hele dette Segment er rødt,
4.—5. Segment med gule Tværbaand, der ofte er rødt
indfattede; undertiden er hele Bugen rødfarvet,
med sorte Segmentrande. Benene røde med
Hofter, Trochanter og Laarenes Basis sorte.
Bagskinnebenenes Betorning bestaar
almindeligvis af 4 kraftige, stumpe, sorte Torne.
Vingerne noget formørkede, Ribberne rødgule,
Stigma lysere, Nervulus postfurcal. 10 — 14 mm.
♂. Hoved og Thorax sorte, med
rødlig-graa, paa Undersiden og paa Clypeus hvidlig
Behaaring. Farvetegningen paa Hoved og
Thorax som hos ♀, men lysegul, paa Thorax er i
Reglen kun Skuldercallus og Tegulae gule.
Følehornskaftet er lysegult paa Undersiden,
sort paa Oversiden, Svøben rød, med mindst
Basalhalvdelen af Oversiden sort og med 2. Led kun halvt saa
langt som 3. Bagkroppen sort, med gullige Tværbaand
paa 1.—6. Segment, de forreste altid afbrudte. Ofte er
Bagkroppen med rødlig Tegning. Ellers som ♀. 8—12 mm.
Arten er meget variabel og ligner de 2 foregaaende
Arter meget; det korte 2. Svøbeled og Bagskinnebenenes
tandformede Ydertorne skiller den let fra disse.
Almindelig og kendes fra alle Landsdele. April—Juni.
Den besøger Pil, Stikkelsbær, Løvetand og
Frugttræblomster. Den snylter hos Anthrena carbonaria L., A.
tibi-alis Kirby, A. nitida Kirby, A. thoracica Fabr., A.
se-ricea Christ., A. gravida Imhoff, A. labialis Kirby
og A. xanthura Kirby.
Lavrids Jørgensen: Bier.
12
Fig. 22. [-Skinnebenets-]
{+Skinnebe-
nets+} Spids-
betorning
hos N.
line-ola ♀.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
