Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
til Gribning, hvorfor de undertiden ikke kaldes
Ben, men Gnathopoder; de Forfattere, der bruger
denne Betegnelse, regner altsaa kun med 5 (ikke 7)
Par Kropben. Disse Bens Omdannelse til
Gribning sker gerne ved særlig Udvikling af de 2
eller 3 yderste Led, og selve Griberedskabet kaldes
ofte Chela.
Man skelner i disse Ben mellem tre
forskellige Former, nemlig simpel, subchelat, eller
saks-formet (chelat, cheliform).
Simpelt (Fig. 3, 4) kalder man Benet, hvis det
ikke er indrettet til Gribning; i dette Tilfælde er
Haanden næsten altid jævnt tilspidset.
Saksformet kalder man Lemmet, naar Haanden
(eller det foregaaende Led) har en fast, i Leddets
Længderetning gaaende Finger, der sammen med
det næste Led danner en virkelig Saks. Saksen
kan dannes af 5. og 6. Led (Fig. 3, 8) eller af 6.
og 7. Led (Fig. 3, 9).
Subchelat kalder man Benet, naar en fast Finger
som den omtalte ikke findes, men naar Haanden
alligevel har en Kant (Gribekanten, palma), som
den bevægelige Finger kan virke imod;
Gribekanten er ofte tandet og kan efter Haandens
Form gaa mer eller mindre paa tværs i Forhold
til Haandens Længderetning, eller den kan gaa
skraat bagud (Fig. 3, 5—7). Overgange mellem
Saksformen og den subchelate Form kan ogsaa
findes, idet (f. Eks. i SI. Microdeutopus) Fingeren
virker imod en Forlængelse paa 5. Led.
3.—4. Par Ben er gerne lige lange og aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
