- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 32. Storkrebs II. Ringkrebs 1. Tanglopper (K. Stephensen) /
15

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15

gaaet 12 Hudskifter, inden den lægger Æg,
Ferskvands-arten G. pulex derimod kun 10, og (den engelske, ikke
danske Art) G. chevreuxi endog kun 7. Hos G.
lo-custa kan Antydning af Æggepladerne paavises allerede
efter 7. Hudskifte.

Den voksne G. locusta skifter som Regel om
Sommeren Hud to Gange maanedlig; i Febr.—Maj ca. 1 Gang
maanedlig, og i den koldeste Vintertid vistnok endnu
sjældnere. ♂ vokser hurtigere og bliver større end ♀; ved
Danmark er Maximalstørrelsen henholdsvis 33 og 23 mm,
men saa store Individer er yderst sjældne.

Arten er enaarig; men som det ovenfor er nævnt,
yngler den hele Aaret rundt undt. fra Beg. af Oktbr, til
Slutn. af Januar. De største overvintrende Ekspl. (født i
Sept.) bliver kønsmodne i Jan. og lægger Æg indtil 7
Gange, hvorefter de alle dør i Løbet af Juni—Juli,
medens alle de i Aarets Begyndelse (Jan.—April) fødte Ekspl.
rimeligvis dør inden Vinteren. —

Ovenstaaende Skildring af Gammarus locustas
Livsløb maa suppleres med Bemærkninger om andre
Arter.

Det er tidligere nævnt, at skønt Ungerne ikke i
væsentlig Grad afviger fra de voksne, er de dog som Regel
saa lidet særprægede, at de i hvert Fald sjældent kan
bestemmes til Art. Af denne Grund bør man ved
Bestemmelsen altid kun bruge Ekspl., som man er sikker paa
er voksne; ved ♂ kan dette være vanskeligt at afgøre,
men er der calceoli paa Følehornene, er der ingen Tvivl.
M. H. t. ♀ bør man altid søge efter Individer med Æg.
Slægter med lidet karakteristiske og maaske tilmed stærkt
variable Arter som f. Eks. Gammarus er derfor meget
vanskelige at bestemme; man kan ikke altid være sikker
paa, at de i Literaturen foreliggende Beskrivelser og
Tegninger virkelig er støttede paa voksne Individer, hvilket
har givet megen Forvirring, og navnlig gælder denne
Indvending naturligvis Ekspeditionsmateriale, hvor man ofte
kun har haft ganske enkelte Ekspl. af en Art.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/32/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free