Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Dyr eller nøjes med „Skallen" af et dødt paa lignende
Maade, som f. Eks. Eremitkrebsene gør med Sneglehusene).
Naar Ungerne forlader Ægget, er de ca. ZU mm lange;
men da deres Tal er meget stort, ca. 200, er der ikke
Plads nok inde i Rugeposen, til at de kan blive der.
Derfor forlader de denne ved en Størrelse af ca. 1 mm og
sætter sig i to Grupper, hver paa ca. 100, fast paa
Indersiden af Moderens Hus, hvor de bliver, til de er ca.
4 mm lange, hvorefter de forlader Huset og begynder det
fritsvømmende Liv.
Hos andre Hyperiner er Forholdene langt mere
indviklede og tilmed saa lidet klare, at de forbigaas her.
Størrelsen1) er gerne ringe, fra et Par og op til
ca. 10 eller højst 20 mm. Kun forholdsvis faa Arter bliver
væsentlig større, og alle de største Arter synes at tilhøre
det dybe Hav eller de arktiske Farvande (hvilket dog ikke
maa opfattes, som om der de nævnte Steder kun findes
store Arter). Vistnok den største af alle kendte Arter er
Alicelia gigantea Chevreux (fra Farvandene ved
Azorerne, ca. 5300 m; hører til Fam. Ly s i an as s i d æ), der
bliver 140 mm; noget mindre er Eurythenes
(Eury-poreia) gryllus Lichtenstein (Mandt) (hører til samme
Fam.), der bliver 115 mm og er fundet i det aabne Hav
fra Finmarken til Kap Horn, oftest i Maven paa store
Fisk. En lignende Størrelse opnaar Hyperinen
Thau-matops (Cystisoma) magna Woltereck, som bliver
ca. 120 mm.
Hos nogle Arter har Temperaturen stor Indflydelse
paa Størrelsen; dette gælder en Del nordiske Arter, der
i det arktiske Omraade bliver meget større end længere
sydpaa. Saaledes bliver f. Eks. den yderst almindelige
arktiske Art Anonyx nugax Phipps (Fam. Lysianassidæ) i
Skagerak kun 14 mm, men i Kara Havet 50mm. Stego-
1) Maales altid fra Hovedets Forkant til Enden af Halepladen; der
tages altsaa ikke Hensyn til Følehorn og Halefødder, som ofte rager langt
udenfor.. Som Regel er det dog vanskeligt at give et nøjagtigt Maal af
Længden, da Legemet ofte er krumt og vanskeligt at rette ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
