- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 32. Storkrebs II. Ringkrebs 1. Tanglopper (K. Stephensen) /
358

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

358

Farven hvidlig, med mørkebrune Skjolder paa Ryggen
og 2. Par Følehorn. Øjne mørke. Længde 6 mm.

Denne Art er ved sin Levevis et af vore
allerinteressanteste og vigtigste Krebsdyr. Skønt den kan
forekomme paa noget større Dybde, har den sit egentlige
Hjem paa de låve flade Sandvader, der overskylles ved
Flodtid, men ligger tørre ved Ebbe; i og ved Danmark
er saadanne Forhold særlig fremtrædende langs den
slesvigske Vestkyst med tilhørende Øer, men findes ogsaa
f. Eks. ved Agger og paa Sydkysten af Læsø. Ovenpaa det
fuldstændig vegetationsløse Sand findes talrige krydsende
Spor, meget lidt dybe, men med en Bredde af 2—3 mm;
det er Mærkerne af Corophiums Vandringer hen over
Sandet. Lidt længere ind mod Landsiden finder man
tætstillede smaa Forhøjninger, dannede ved at Corophien
samler Slikken med sine Følehorn. Dyret selv ser man
derimod, i hvert Fald ved Lavvande, ikke noget til; det
sidder nemlig nede i Sandet i U-formede Rør, der har
begge Ender mundende i Sandets Overflade og dækkede
med en lille Forhøjning. Disse Rørs Tværmaal er gerne
2—3 mm svarende til Dyrets egen Tykkelse; Længden er
om Sommeren gerne 3—4 cm, om Vinteren ca. 7—8 cm,
og Afstanden mellem de to Aabninger af samme Rør
højst I1/« cm, oftest meget mindre. Rørene er temmelig
skøre, da deres Vægge væsentlig bestaar af Sand; dog er
de indvendig delvis beklædt med Dyrenes Ekskrementer
for at blive lidt mere sammenhængende. (Mellem disse
Rør finder man dog ofte talrige tætstillede, lodrette, meget
smaa Rør, beboede af Ormen Pygospio elegans Claparéde,
eller nogle, der er meget sværere og længere, 30 cm
eller mere; i disse sidste bor Ormen Nereis diversicolor).
Rørene sidder saa tæt, at de næsten berører hinanden;
selv paa et ganske lille Omraade kan der altsaa være et
uhyre stort Antal Dyr. Ved Flodtiden kommer Dyrene
frem paa Vadens Overflade; men naar Ebben nærmer sig,
søger de igen ned i Rørene; er der allerede et Dyr
dernede, opstaar en kort Kamp, hvis Resultat bliver, at den
svagere maa søge sig en anden Bolig. Men naar hver har
fundet sig et Rør, anbringer den sig i den ene Aabning
med Spidsen af 2. Par Følehorn stikkende frem; hermed
holder den de i Vandet svømmende Smaadele tilbage ved
den paafølgende Ebbe. Ved Slikkrebsenes Virksomhed
afsættes der paa denne Maade et fedtet, rødbrunt, nogle cm
tykt Lag ovenpaa Sandet; da dette Lag er meget
frugtbart, giver det senere Grundlag for en meget rig Plante-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/32/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free