- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 32. Storkrebs II. Ringkrebs 1. Tanglopper (K. Stephensen) /
384

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384

end Stammen i 1. Par. Der er en lille Knude paa Ryggen
af 2.—4. Kropled, 2 Par Knuder paa 5., 1 Par paa 6.
Krop-led. 2. Par Ben fæstet lidt foran Midten af Kropleddet,
med 2. Led kort og Haanden bred, oval; Fingeren uden
Indbugtninger.

Skønt ♂ som Regel er let kendelig, kan ♀ undertiden
danne Overgang til C. septentrionalis, saa at det kan
se ud, som om der foreligger Bastarder af de to Arter.

Farven vinrød, Øjne lyserøde. Længde: ♂ højst 32 mm,
oftest kun det halve; ♀ indtil ca. 14 mm.

Udbredt i alle de nordlige Have. Ved Danmark er
den overordentlig udbredt; Indergrænserne ligger ved Kiel
og Travemünde, ved Smaaøerne S. f. Fyen og Sjælland,
og i Øresund mellem Landskrona og Vedbæk. Dybden
er som Regel ikke stor, fra 4 til højst 65 m; den kan
findes paa de forskelligste Dyr, mellem Alger eller mellem
Aalegræsset, hvormed den driver for Strømmen.

2. Caprélla septentrionalis Kröyer (Fig. 92, 5—10).

♂ af den typiske C. septentrionalis (Fig. 92, 5) er
noget kraftigere end den foreg. Art; der er et lille
Fremspring oven paa Hovedet, men Ryggen er iøvrigt glat,
idet der dog kan være smaa Ujævnheder paa nogle af
Leddene, navnlig de bageste. De to første Kropled (incl.
Hovedet) betydelig kortere end de tre næste Kropled
tilsammen. 2. Par Følehorn naar kun til Enden af 2. Led i
1. Par. 1. Par Ben omtrent som hos foreg. Art. 2. Par Ben
fæstet omtrent midt paa det tilhørende Kropled; 2. Led
ganske kort, kun halvt saa langt som Haanden og meget
kortere end det foranliggende Stykke af Kropleddet;
Haanden ligner foreg. Art, men er meget bredere og har
Gifttanden siddende lidt foran Gribekantens Midte. Gællerne
store, næsten cirkelrunde. De tre bageste Par Ben
temmelig kraftige, ikke meget forskellige fra foreg. Art. —
♀ af den typiske C. septentrionalis (Fig. 92, 6—7)
meget kortere og kraftigere end ♂, ikke ret meget
afvigende fra foreg. Art, som den væsentlig adskiller sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/32/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free