Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Kroppens andre Organer; de to Udførselsgange (vasa
de-ferentia) munder bagtil samlet i en ofte meget lang Penis,
som er fæstet i Kroppens allerbageste Del og ligger
mellem Fødderne.
Hos Rurerne er alle Organerne endnu mere
sammentrængt, da der jo ikke er nogen Stilk; hos de andre Grupper
er Forholdene endnu mere komplicerede eller rettere, alle
Organerne undt. Kønsorganerne kan paa Grund af
Snylte-livet blive reducerede.
Ernæring. Rhizocephalerne optager gennem
„Rødderne" Næring fra Værten. Iøvrigt ved man kun meget
lidt, baade om, hvad Næringen bestaar af, og hvorledes
den kommer ind i Munden. Hos Arter, der lever i
Overfladen eller er pelagiske, er i Maven fundet smaa
pelagiske Dyr, som Copepoder, Cirripedlarver, Diatoméer,
Alger, o. lg. (hos Balanus balanoides og Lepas anatifera).
De dybere levende Arter er rimeligvis Detritusædere.
Det angives, at Larverne ikke tager Næring til sig,
men at de lever af den fra Ægget medbragte
Blommemasse. Dette er utvivlsomt i mange Tilfælde rigtigt; men
de fleste Rur- og Langhalselarver har Basaldelene af 2.
og 3. Par Lemmer forsynet med tornede „Enditer", der
synes at tjene til Finfordeling af Føde. De voksne kan
udstrække Cirrerne og rulle dem sammen hen mod
Munden, enten rhytmisk alle paa én Gang, eller enkeltvis;
Cirrerne samler Føden til en Kugle.
Forekomst. Som tidligere anført er alle Cirripedier
fastsiddende i det voksne Stadium. Alle skal de have et
fast Underlag, og adskillige er som Snyltere bundet i saa
høj Grad til et bestemt Værtdyr, at dette kan bruges til
at bestemme Snylteren efter. De ikke snyltende Former
sidder paa Stene, Pæle, Klipper, Sneglehuse, Tang, osv.
En Del Balaner og nogle faa Langhalse kan sætte sig paa
Skibe; dette gælder dog ikke mange Arter og tilmed kun
nogle med meget stor geografisk Udbredelse. Af de 45
Balanus-arter, som Darwin har beskrevet, er kun 7—8
fundet paa Skibe (Hentschel 1923), og nogle af disse kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
