Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
3. Lépas anserifera (Linné) (Fig. 39, 5).
Kendes ved de i Nøglen nævnte Karakterer.
„Hovedens Længde 38 mm.
Findes i alle Jordens varmere Have. Ved Danmark
truffet en enkelt Gang paa et Skib fra Vestindien.
4. Lépas pectinåta Spengler (Fig. 39, 6).
Kendes ved de i Nøglen nævnte Karakterer.
„Hovedens Længde 15 mm. Larven se S. 82.
Vidt udbredt, findes ogsaa udenfor de varmere Have;
i Atlanterhavet fra sydlige N. Norge til Kap Horn. Ved
Danmark kun fundet en enkelt Gang, paa et Skib fra
Vestindien, ved Norge to Gange, nemlig i Bergen og ved
Rødø (ca. 66° N).
5. Lépas fasciculåris Ellis & Solander (Fig. 39, 7).
Dette er den eneste Art, som ikke kan forveksles
med nogen anden; scutums mod Stilken vendende Kant
er konkavt ombøjet, saa at der opstaar noget i Retning
af en Liste rundt om „Hovedet" nærmest Stilken (Fig.
39,7 a). „Hovedet"s Længde ca. 35 mm. Pladerne er meget
tynde, halvgennemsigtige, paa det levende Dyr blaalige,
i Spiritus næsten rent hvide. Stilken purpurbrun til lys
blaalig; under „Hovedet"s Basis er der altid et lyst Bælte.
Larven se S. 82.
Denne Art findes vistnok aldrig paa Skibe. Som
ganske ung sætter den sig fast paa- svømmende Alger;
senere, muligvis fordi Algen gaar i Stykker, eller fordi
Lepas’erne vokser saa stærkt, at Algen ikke længere har
tilstrækkelig Bærekraft til de forholdsvis store Dyr,
udskiller der sig ved Stilkens Fasthæftningssted en
ejendommelig skumagtig Kitsubstans, som kan danne en
porøs, luftholdig Blære af Størrelse som en Kartoffel, og
udenpaa denne sidder ofte adskillige Dyr.
Vidt udbredt i alle varmere og tempererede Have.
Sammen med L. anatifera er den den eneste, som
nogenlunde regelmæssigt forekommer hos os; den skyller
jævnlig i Land paa Vestkysten, kan om Sommeren endog (i
levende Tilstand) komme helt ind i Østersøen. Den er
altsaa euryhalin, dvs. ikke meget følsom overfor Salt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
