Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 (Pagophila eburnea)
og ved Genfersøen, og i Amerika ned til Britisk Columbia,
Ontario Søen og Long Island.
I Grønland ruger den ikke sjældent paa Østkysten
mellem 75° og 80° N. Br. og paa Nordkysten og ses
jævnlig paa de sydligere Dele af Øen om Efteraaret og
Vinteren, mest ude paa det aabne Hav. Paa Island er den
en ret sjælden og tilfældig Gæst, og ogsaa til Færøerne
har den forvildet sig. I England er den iagttaget omkring
50 Gange. I Norge er den sjældent og enkeltvis truffet
om Vinteren langs Vestkysten, særlig i de nordlige Dele,
men ogsaa helt nede ved Lindesnæs. I Sverige har den
vist sig op mod en halv Snes Gange.
1 Danmark er Ismaagen naturligvis en yderst sjælden
og tilfældig Gæst; saaledes blev en ung Fugl under en
Snestorm skudt i Kalvebodstrand d. 28.12. 1835 og senere
et Individ ved Daubjerg omkring 1894; endelig blev en
ung Fugl skudt ved Nymindegab i Marts 1911.
Ismaagen holder navnlig til i Drivisen og paa de
yderste Skær og ernærer sig her delvis af Sælernes,
Hvalrossernes og Bjørnenes Ekskrementer, men ogsaa af Fisk,
Krebsdyr, Orme og Muslinger samt alle Slags Aadsler;
ogsaa Insekter er fundet om Sommeren i deres Mave. De
er som andre højarktiske Fugle ofte overordentlig
tillidsfulde og nærmer sig dristigt Mennesket; skydes en Sæl
eller en Bjørn, eller dræber Isbjørnen en Sæl, viser den
sig hurtigt for at fortære det udflydte Blod og hvad der
kan blive tilovers ved Flænsningen. Den ses næsten
aldrig svømmende paa Vandet; Flugten er lidt træg og
svævende. Stemmen ligner meget Ternens og gengives
ved et skingrende, ret kort gry—gry eller dryi—dryi.
Den ruger i store Kolonier enten paa Afsatser paa
Klippevægge eller i Revnerne paa flade Klipper eller paa
selve Strandkanten. Reden bygges af Græs og Mos med
lidt Lichener, Alger og indblandede Fjer. Æggene lægges
sent, oftest sidst i Juni eller først i Begyndelsen af Juli.
Æggene, der skal ligne Stormmaagens, findes i Kuld paa
1, 2 eller 3 Stkr.; deres grovkornede Skal er graablaa
eller graabrunlig med brune og graa Pletter; deres Længde
oftest 58—62 mm, Bredden 42—44,5 mm. Han og Hun
skal ruge skiftevis.
3. Rideslægten (Rissa Stephens).
Denne lille Maageslægt, der iøvrigt uden
Vanskelighed kunde indordnes i den store Slægt Larus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
