- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 39. Fugle III. Maagefugle. Alkefugle og Rovfugle (R Hørring) /
295

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

295

(Falco peregrinus)

en Smule større end de voksnes. — Denne Dragt bæres
i Ungfuglenes første Vinter, men bleges efterhaanden
stærkt; i April begynder en Fældning, der vedvarer
Sommeren igennem, saaledes at Ungfuglene først i Oktober
og November, naar de er c. 18 Maaneder gamle, har
erholdt deres første Voksendragt. Undtagelsesvis kan de
yngle første Gang i deres Ungedragt.

Dunungen er hvid med flødefarvet Anstrøg.

Vandrefalken kan nærmest tænkes forvekslet med
Jagtfalken, men dens brede, sorte Skægstribe er stedse
et godt Skelnemærke, sammenholdt med de i Oversigten
nævnte Forskelligheder.

Vandrefalken er en udpræget Kosmopolit, der er
udbredt omtrent over hele Verden; en naturlig Følge heraf
er, at den har dannet mange geografiske Racer. Den
typiske Form, Falco peregrinus peregrinus Tunstall,
der er den i Danmark forekommende Race, er som
Ynglefugl udbredt over hele Europa ned til Pyrenæerne, Alperne
og Rumænien og mod Øst ud gennem Rusland til Ural; i
Vest-Sibirien afløses den af Falco peregrinus calidus
Latham, der skal have meget smallere Skægstribe. I de
nordlige Dele af Racens Udbredningsomraade er den
Trækfugl, i sydligere Dele derimod Stand-eller Strejffugl;
ringmærkede Vandrefalke fra Skandinavien er saaledes
skudt i Frankrig og Nord-Spanien.

I Grønland er den amerikanske Race Falco
peregrinus ånatum Bonaparte en ret talrig Ynglefugl paa
Vestkysten, hvorimod den typiske Race ikke er truffet
her. Fra Island kendes Vandrefalken ikke, og paa
Færøerne er den kun en sjelden og tilfældig Gæst. Paa de
britiske Øer forekommer den baade som ynglende og som
Trækfugl. I Norge findes den spredt over hele Landet,
talrigst i Kystegnene og i Landets sydligere Dele. Ogsaa
i Sverige er den vidt udbredt lige fra og med Skaane til
op i Lappmarken. I Tyskland var den tidligere meget
almindelig, men er nu ved Forfølgelse aftaget stærkt i
Antal.

1 Danmark er Vandrefalken en sjelden og faatallig
Ynglefugl, der gennem lange Tider har holdt til paa nogle
ganske faa velegnede Lokaliteter, hvor den trods
Forfølgelse stadig har søgt at faa Fred til at yngle; jævnlig
er den nogle Aar forsvundet for atter senere at komme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/39/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free