Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og fyldes tildels med svampet Benvæv, og dens Vægge forbene
fast; Hammeren faar en egen Form.
Af Pindsvinene have vi kun Pindsvinet, Erinaceus
europæus. Mere end Muldvarpen har det brugt forreste øvre
og forreste nedre Fortand som Niptang til at tage Føden,
og de ere voxede noget og blevne mere fremstaaende; til
Gjengjeld er bageste nedre Fortand forsvunden, og
Hjørnetænderne ere indskrænkede af Mangel paa Brug. Som brugte
til Tygning af mere blandet Føde have Kindtænderne mistet
noget af deres skarpkantede Former og have faaet mere stumpe
Spidser, og de fleste af Bagkindtænderne ere noget udvidede;
de øvre have paa Kronens Inderrand faaet to Spidser i Stedet
for én; en øvre og to nedre af de smaa forreste Kindtænder
ere derimod forsvundne. Som ikke særlig uddannet til Graver
eller i anden Retning har Pindsvinet ellers i meget beholdt
Insektædernes oprindelige Præg, ret kort Snude med simpelt
hvælvet Næsebrusk om Næseboret, veludviklet Øje, stort Øre,
o. s. v., og det samme gjelder i endnu højere Grad nogle af
dets nærmeste Slægtninge i fremmede Lande. Men selv har
Pindsvinet faaet en Egenskab, der har stor Indflydelse paa
dets Liv: Haarene paa næsten hele Oversiden ere blevne til
stive Torne. Hos mange forskjellige Pattedyr have de stærkeste
af Oversidens Haar Tilbøjelighed til at blive haarde og
stikkende, og de Dyr, hos hvem Haarene ere blevne tilstrækkelig
stive, have snart opdaget deres Nytte som Forsvarsmiddel, have
gjort Brug af dem ved at rejse dem mod angribende Fjender
og have derved end mere pirret dem til Væxt. Pindsvinet er
klædt i en fuldstændig Rustning af stive Haar; det har øvet
sig i ved Hudmusklernes Hjelp at trække Oversidens
tornklædte Hud frem over det øvrige af Legemet og samtidig rulle
sig sammen, saaledes at hele Dyret bliver en tornet Kugle,
uangribelig for de fleste af sine Fjender. Rustningen har givet
Pindsvinet en Følelse af Tryghed, saa at det har fundet det
unødvendigt at øve sig i Hurtighed, i Løb eller Klatring eller
andre Færdigheder for at undgaa Forfølgelse, og det er blevet
en ret plump og ubevægelig lille Skabning, med en tyk Krop,
baaren af korte Lemmer med tykke, tildels indbyrdes
sammensmeltede Trædepuder paa Haand- og Fodsaal, med kort Hale.
Det har ikke Evne til at tage stort andet Bytte, end hvad det
kan finde paa Jordens Overflade; i Modsætning til vore andre
Insektædere kan det om Vinteren ikke finde Føden, og det
sover da Vintersøvn i sin Rede.
Af Spidsmusenes Familie findes hos os de to Slægter
Egenlige Spidsmus og Vandspidsmus, Sorex og
Crossopus, med henholdsvis to og én Art, Spidsmus og
Dvergspidsmus, S. vulgaris og S. pygmæus, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
