- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 5. Pattedyr (Herluf Winge) /
54

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

skallen er der fuldt op af Egenheder, der minde om de ældste
Gnavere.

Spermophilus, med vor eneste Art, Steppe -Egernet, S.
rufescens, ser i alle Henseender ud som et vanslægtet Egern;
det er et Egern, der af Forholdene er bragt til at ophøre at
færdes i Træer og har vænnet sig til at føre et mere nøjsomt
Liv paa aabent Land, tilfreds med Føde af ringere Slags, for
en væsenlig Del opholdende sig under Jorden som Graver.
Lemmerne ere blevne korte; 4de Finger og Taa have mistet
deres Overmagt; Kløerne ere lange, kun svagt krummede
Gravekløer; Trædepuderne ere blevne mere knoldformede;
Halen er bleven ganske kort; det ydre Øre er stærkt
indskrænket, neppe andet end en opstaaende Rand. Fortænderne
have mistet noget af deres Styrke som Gnave-Redskaber, fordi
de bruges i mindre Grad til at gnave haardskallede Frugter,
men mere til at bide Løg, Korn, Græs og lignende;
Kindtænderne derimod have faaet større Arbejde med at tygge
Planteføde, der er mindre let tyggelig end Nøddekjerner, og
deres Kroner have faaet nogle af Tværkammene ret stærkt
forhøjede. Som hjemmehørende i øde Egne, hvor Vinteren
ikke ret giver Føde, har Slægten vænnet sig til Vintersøvn.

Oversigt over de danske Gnaver-Slægter.

I. Bag den store øvre Fortand findes i hver Side en lille
vantreven Fortand; 6 øvre og 5 nedre Kindtænder findes
i hver Kjæbeside. Fortænderne helt hvide. Mærkerne
efter Kindmusklens Udspring paa Overkjæbebenet strække
sig ikke frem foran Øjehulen. Særlig uddannet som Løber
med skarpe Sandser: Lemmerne meget lange (men kunne
bøjes stærkt sammen), Foden med kun 4 Tæer, Haandflade
og Fodsaal uden Trædepuder, tæt klædte med lange Haar;
Næsehulen stærkt opsvulmet, Øjet meget stort, Øret
ualmindelig langt.

Af Hare-Familien, Leporidæ:
Hare-Slægten (Lepus).

II. Af øvre Fortænder findes kun den store forreste i hver
Side. Kindtændernes Tal er i det højeste 5 øvre og 4
nedre i hver Kjæbeside. Fortændernes Forside gul.
Mærkerne efter Kindmusklens Udspring paa Overkjæbebenet
strække sig frem og op foran Øjehulen. Foden med 5
Tæer (hos de danske Medlemmer af Gruppen).

1. Den Aabning i Overkjæbebenet, hvorigjennem Ansigtets
Følenerve gaar frem til Snuden, er stærkt udvidet af
Kindmusklen, hvis forreste Del er voxet ind igjennem den.

A. 4 øvre Kindtænder findes, den forreste af dem kun
lille, de to følgende ret ens i Størrelse og Form.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:10:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/5/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free