Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
siden hvid; ingen skarp Farvegrændse mellem Over-og
Underside; Halen foroven og forneden med brune Haar. Hos den
sortladne Husrotte erhele Oversiden graasort; Dækhaarene ved
Grunden graa eller hvidlige, i Spidsen graasorte, ofte med grøn
Metal-glands; Bundhaarene graa; hele Undersiden graa, kun lidt lysere
end Oversiden. Hos begge Farve-Ændringer ere mange af
Ryggens Haar paafaldende lange, stive Børster, brede, fladtrykte,
med en bred Fure paa Forsiden. Øvre Fortands Slidflade jevn.
Forreste øvre Kindtand ikke saa lang som de to andre
tilsammen. De øvre Kindtænders ydre Knolde (4de og 5te) kun svagt
tvedelte. En anselig bladformet Udvæxt paa Mellemkjæbens
Forrand under Spidsen af Næsebenet. Ingen knoldformet
Udvæxt paa Overkjæbebenet foran forreste Kindtand. Forranden
af Ydervæggen af Aabningen i Overkjæbebenet for Ansigtets
Følenerve o. s. v. stærkt buet fremad, naaende langt frem foran
øvre Væg. Kindbuen tynd. Langs Pandebenets Øjehulerand en
opstaaende Liste, der bagtil fortsætter sig i en Kam paa
Isse-benet. Mellemissebenet med næsten lindseformet Omrids,
fremadbuet Forrand, stærkt tilbagebuet Bagrand, spidse
Sidehjørner. Issen hvælvet selv hos gamle Dyr. Trommebenet
stort, forholdsvis, opsvulmet. Forreste Gane-Aabning naaende
tilbage omtrent paa Linie med Forranden af forreste
Kindtand. Længden af øvre Kindtænders Række 6V2mn\ af nedre
Kindtænders Række 6, Hovedskallens Længde 40,
Underkjæ-bens Længde 25.
Husrotten har stor Lighed med sin nære Slægtning
Vandre-rotten; især kan den forvexles med unge, endnu slanke
Vandrerotter. At skjelne de to Arter efter Farven, som det ofte
forsøges, naar der skjelnes mellem den „Sorte" og den „Brune
Rotte", er ikke altid muligt, eftersom der af begge Arter findes
brune og sorte Racer; Husrotten kan endogsaa have lige
saa stærk rødlig Farve som Vandrerotten sædvanlig. Bedst
kjendes Husrotten paa det store Øre, den lange Hale, Ryggens
brede furede Børster, Formen af Mellemissebenet og Størrelsen
af Trommebenet; ingen anden af vore Gnavere har saa stive
Børster som Husrotten.
Den stammer fra Asien. I Middelalderen havde den bredt
sig over det meste af Europa; men først ved Middelalderens
Slutning eller senere synes den at være kommen til Danmark.
Her var den, i sin sorte Skikkelse, almindelig, knyttet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
