Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
frit fremme, ligelig udfoldende alle Evner. I springende Klatring
have de dog særlig stor Øvelse.
Hos Mustela, med vore tre Arter, Ilder, Lækat og Brud,
M. putorius, M. erminea, M. vulgaris, er den forreste
Forkindtand i hver Kjæbe forsvunden, og Tandsættet har i det
hele faaet lidt mere skjærende Præg. Slægten har ganske
særlig uddannet sig til at forfølge de gravende Gnavere i
deres underjordiske Gange; Kroppen bliver mere lang og tynd,
Lemmerne blive kortere, Halen ligeledes, Kløerne indrettes
lidt mere til Gravning; det ydre Øre bliver kortere, og
Tromme-hulen fyldes med svampet Benvæv, en Egenskab, der særlig
ofte viser sig hos underjordisk levende Dyr.
Meles, med vor eneste Art Grævlingen, M. taxus,
stammer fra Maar-Former, der nærmest have lignet Martes; den er
uddannet i en Retning modsat Mustela. Den har for en meget
væsenlig Del vænnet sig til Planteføde. Paa nogle af de
bageste Kindtænder, særlig paa øvre Knudetand og nedre
Rovtand, der hos dens Stamfædre var stærkt uddannet til at
afklippe Kjød, er der fremkommet store knudrede Udvidelser,
egnede til at knuse Planteføde; nogle af de forreste
Kindtænder ere derimod stærkt ifærd med at vantrives. Meget af
sin Føde finder Grævlingen ved at grave i Jorden; dens Kløer,
især Haandens, ere derfor blevne lange og stærke, og som
hos mange andre gravende Pattedyr ere Haandens og Fodens
Trædepuder udvidede; hos Martes og Mustela findes paa
Haand-fladen 6 eller 5 smaa indbyrdes skilte Trædepunder, som hos
lavere Pattedyr, og paa Fodsaalen findes 4 smaa skilte
Trædepuder, idet de to bageste af de oprindelige 6 ere forsvundne,
af Mangel paa Brug, fordi der ikke trædes kraftig nok paa den
bageste Del af Fodsaalen; hos Grævlingen findes paa
Haand-fladen en forreste stor, svagt tredelt Trædepude og bag den to
mindre, og paa Fodsaalen er Forholdet noget tilsvarende. Ved
rigelig Føde og af Mangel paa Bevægelse er Grævlingen voxet
stor og plump i Sammenligning med sine vevre Slægtninge,
der maa arbejde anderledes for Føden; korte Lemmer og kort
Hale har den af den Grund faaet.
Lutra, med eneste danske Art Odderen, L. vulgaris, har
faaet sit Særpræg ved at vænne sig til at leve mest af Fiske,
som den fanger svømmende. Dens Stamformer have nærmest
lignet Martes. Som væsenligste Redskab til Svømning bruger
den Halen, som derfor har faaet en ualmindelig Styrke, med
svære Muskler. Haand og Fod, der ogsaa tidt nok komme til
at pjaske i Vandet, have faaet større Brede, med endnu mere
udpræget „Svømmehud" mellem Fingre og mellem Tæer, en
Dannelse, hvortil der mærkelig nok hos de fleste Rovdyr
findes anselig Begyndelse; Trædepuderne udviskes; Kløerne blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
