Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Den ringe Størrelse, det korthaarede Øre og den lange Hale
ere de lettest opfattelige ydre Kjendetegn overfor Lossen. I
Tænder og Hovedskal ere de to Arter næsten ens undtagen i
Størrelse.
Fig. 49. Vildkat. Hun. Hovedskal. Formindsket.
I Stenalderen har den været udbredt over Landet, vei mest
knyttet til Skov; dens Knogler ere ikke sjeldne i Stenalderens
Kjøkkenmøddinger; fra Bornholm kjendes den
dog ikke. Senere er den uddød hos os, naar vides
ikke. Ingen sikker historisk Efterretning haves
om den herfra. Den har i Danmark haft en
Del af sin Nordgrændse; fra Norge kjendes den
ikke; fra Sverig foreligger kun et enkelt Fund,
fra Stenalderen i Skaane; i vore andre
Nabolande lever den eller har den levet.
Fig. 50. Vildkat.
Nedre højre
Rovtand.
Naturlig Størrelse.
Vistnok i Jernalderen er Huskatten indført i
Landet. Det kan neppe siges at være en anden Art end den europæiske
Vildkat; men den synes dog, i hvert Fald væsenligst, at stamme fra en
egen Race af Arten, hjemmehørende i Afrika, lidt mere lavbenet og
langhalet og lidt spinklere end vor Vildkat, oftest regnet for en egen Art:
Felis c a 1 i g a t a (eller ocreata, maniculata osv.). Maaske dog ogsaa den
europæiske Vildkat hist og her har været tæmmet; der findes blandt
Europas tamme Katte i Nutiden dem, der have næsten alle Egenskaber
fælles med vor Vildkat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
