Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
der skulde synes særlig egnet for Graasælen, er den Spettede
Sæl nu den raadende og har her en Yngleplads, medens den i
Stenalderen neppe var at finde; i en Kjøkkenmødding fra Yngre
Stenalder fandtes her Graasælens Knogler i stor Mængde, blandt
andet 311 løse Hjørnetænder, men vist ikke en eneste Knogle
af den Spettede Sæl. Arten er vidt udbredt til alle Sider for
Danmark.
Levninger af Remmesælen, Erignathus barbatus, ere fundne
i Aflejringer fra Istiden i Sverig. Hos os er den ikke funden; men det
er ikke usandsynligt, at den har været her omkring Istiden. Den er en
af de oprindeligst formede af Nutidens Phocider, hvad der især viser
sig i Bygningen af Haand og Fod, der have forholdsvis meget tilbage af
Lighed med Land-Rovdyr; blandt andet er 3dje Finger den længste af
Fingrene. Ogsaa Hovedskallen har et oprindeligt Præg: Øjnene ere
forholdsvis smaa og have i mindre Grad end ellers sammentrykket
Panden imellem dem. Kindtænderne minde i Form nærmest om Phoca
vitulina, men ere ikke sammentrængte.
Fig. 70. Vildsvin. Sus scrofa ferus.
Hovdyr (Ungulata).
Store, mest planteædende Pattedyr, væsenlig
uddannede som Løbere, trædende paa Taaspidserne, der
have faaet Hove. Tænderne paa mange Maader
afvigende fra Insektædernes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
