Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Tyggemusklerne og har iøjnefaldende paavirket de Knogler,
paa hvilke den udspringer og fæster sig; Tindingmusklen er
bleven svag og har indskrænket sin Indflydelse paa
Hovedskallen. Lugtesandsen er stærkt udviklet, Sibenet er blevet
mægtigt. Øjehulen er dækket af Ben-Tag og bagtil omsluttet
af en Benbro, der gaar fra Pandeben til Kindben; o. s. v.
Til Hjortenes Underfamilie, Cervini, høre Slægterne
Cervus, Alces og Rangifer, til Oxernes Underfamilie,
Bo-vi n i, høre Ovibos og Bos. De to Underfamilier staa hinanden saa
nær, at det er vanskeligt nok at finde gjennemgribende Mærker,
der skille dem. Cervinerne ere de oprindeligste. For de danske
Slægters Vedkommende viser det sig først og fremmest i, at
de have lavkronede Kindtænder, medens vore Boviners
Kindtænder ere stærkt højkronede, saa at det varer længe, inden
hele Kronen er skudt frem af Tandgruben, og Krone og Rod
gaa mere jevnt over i hinanden. Ellers ere Skjelnemærkérne
kun at finde i saadanne Smaating som mere eller mindre spinkel
Bygning, mindre eller større Brede af Leddene, særlig
Albueleddet og Finger- og Taaled, Tilstedeværelse eller Mangel af
en Fure paa Bagsiden af „Kanonbenene", de sammensmeltede
3dje og 4de Mellemhaands- eller Mellemfodsben. Endelig er
der Forskjellen i Hornene, der dog for Hjortenes
Vedkommende saa godt som udelukkende ere at finde hos Hannerne.
Hornenes første Oprindelse skyldes sikkert Hannernes Vane
at bruge Panden til Stød i Kamp med Medbejlere; Pandens
Hud og Knogler ere derved pirrede til Væxt, der har givet
sig Udtryk i Fremkomsten af smaa Forhøjninger paa de mest
udsatte Steder; i overskydende Kraft ere de voxede videre
frem og udformede som Horn paa forskjellig Maade, og
tilsidst ere de nedarvede til Hunnerne, om end oftest i svagere
Skikkelse. Hos Cervinerne ere Hornene blevne grenede
Ud-væxter fra Pandebenene, fra første Færd, under Fremvæxten,
klædte med almindelig Hud; men Huden visner og afskrælles,
undtagen fra Hornets allernederste Del, Rosenstokken, saa at
den nøgne Knogle staar tilbage; men ogsaa Knoglen visner
tilsidst og fældes, for igjen at voxe frem, fra Arret, dækket af
Hud, hvorefter hele Dannelsen gjentages, og det aarlig. Hos
Bovinerne er Hornet blevet en ugrenet Udvæxt fra
Pandebenet, klædt med forhornet Hud, og det fældes ikke.
Vore 4 Arter af Slægten Cervus, Raadyr, Krondyr,
Daadyr og Kæmpehjort, C. capreolus, C. elaphus,
C. dama, C. giganteus, høre til Slægtens øverste Arter,
hver af dem særlig udformet i sin Retning, Raadyret mindst
paafaldende. Uddøde, mindre højtstaaende Arter af Slægten
have været Grundlag for Slægterne Alces og Rangifer, mere
eller mindre umiddelbart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
