Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
merne en Tid lang har været tilstede i sprængt Tilstand, som
Baand langs Tandens Side, sprængt, under Udviklingen i sin
bløde Tilstand, af det stærkt voxende Tandben. Alle andre
Fortænder og Hjørnetænder ere forsvundne. Af Kindtænderne ere
alle Forkindtænderne forsvundne, fortrængte af
Mælkekindtænder og Bagkindtænder, der have faaet en uhyre Udvikling,
især de bageste af dem, med høje Kroner med mange
tætstillede Tværkamme omsluttede af Tandkit; saa store ere
Kindtænderne blevne, at kun to eller en ad Gangen kunne faa
Plads i Kjæben. Baade Fortænder og Kindtænder omforme
Hovedskallen paafaldende. Næsen er bleven en mægtig Snabel,
der bruges paa mangfoldig Maade og i høj Grad har paavirket
Hovedskallens Ansigt. Hovedet har faaet en uhyre Vægt; det
virker til at sammentrykke Halshvirvlerne, paa hvilke det hviler.
For at kunne føre Hovedet have Hals- og Skuldermusklerne
maattet øves, og de ere blevne mægtige; de have dels afsat
iøjnefaldende Mærker paa Hovedskallen, dels ved deres Masse
presset Hjernekassens Bagside fremefter, hvad der har haft
Indflydelse paa hele Hjernekassens og Hjernens Form og paa
Øjehulens Stilling, Øjet er trykket fremad. Hovedskallens Knogler
ere blevne i en paafaldende Grad luftfyldte, en Egenskab, der
skyldes de stærke Luftstrømme, der gaa gjennem Næsen og
bane sig Vej fra Næsehulen ind i de omgivende Knogler og
videre bort, hvor de ikke møde stor Modstand; ved Knoglernes
Luftfyldning og Opsvulmning udviskes Hjernekassens egenlige
Form, der kun hos unge Dyr eller hos Familiens oprindeligste
Medlemmer er tydelig at se. Lemmerne ere blevne høje, ved
Strækning af Leddene og ved Længdevæxt af de længste af
Lemmeknoglerne, og desuden meget sværknoglede, fordi de
have faaet en ualmindelig tung Krop at bære; særlig
Forlemmerne ere blevne stærke, fordi den største Byrde falder paa
dem. Haand og Fod ere ikke blevne lange; de have tværtimod
Præg af at være blevne trykkede af Legemets Vægt.
Elefanterne ere snart voxede saa store og stærke og have tidlig i deres
Stødtænder og Snabel faaet saa gode Vaaben, at de have mistet
Frygtsomheden og ikke have haft Brug for at øve sig særlig i
Løb; deres Lemmer ere derfor ikke saa ensidig omformede
som hos de bedste Løbere blandt Hovdyrene; især Haand og
Fod have beholdt meget af deres oprindelige Præg, saaledes
findes endnu 5 Fingre og 5 Tæer, og de ere ikke rejste helt
paa Finger- eller Taaspidserne; der trædes mest paa en
Trædepude, der ligger under Spidserne af Mellemhaands- eller
Mellem-fodsben, og den har naaet en uhyre Størrelse; Fingre og Tæer
ere nærmest noget vantrevne, fordi den store Trædepude bag
dem har overtaget noget af deres oprindelige Tjeneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
