Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
en stor hvidlig Plet midt paa Ryggen; Haand og Fod hvide.
Hornets Farve graalig. Hos Hunnen er Hornet meget
spinklere end hos Hannen. Længden af øvre Kindtænders Række
hos Han og Hun 140 og 129mm, af nedre Kindtænders Række
136 og 130, Hovedskallens Længde 470 og 420, Underkjæbens
Længde 385 og 339. Hornenes Spændvidde hos Han og Hun
naar op til omkring 690 og 530.
Fra alle de andre Medlemmer af Hjorte-Oxe-Familien, der
have levet i Europa, er Moskusoxen strax kjendelig paa sin
ualmindelig tykke Pels; blandt sine nærmere Slægtninge af
Oxe-Underfamilien er det kun den, der har saa kort Hale, at
den tilsyneladende mangler. Hornene minde i deres Stilling
og Drejning noget om Faaret; men de afvige blandt andet ved
ikke at være skrueformet snoede og ved at være glatte.
Om den har levet i Danmark, er tvivlsomt; men
nogenlunde i Nærheden maa den have været. Det eneste Fund,
der kjendes herfra, er en Hjernekasse fra en Mergelgrav ved
Bannebjerg i Nord-Sjælland, skuret og glattet ganske som en
Rullesten; den kan være medført at Isen ret langvejsfra.
Arten har omkring Istiden levet vidt udbredt over
Mellem-Europa og Sibirien; men i hele den Gamle Verden er den
uddød før historisk Tid. Endnu lever den i det nordligste
Nord-Amerika med Nord- og Øst-Grønland.
Faar og Ged, Ovis aries og Capra hircus, ere som Husdyr
indførte i Danmark i Yngre Stenalder. Begge Arter ere oprindelig
Bjergdyr og have som vilde ikke været at finde hos os. Faaret blev i
Yngre Stenalder holdt almindelig; i Kjøkkenmøddinger fra den Tid ere
dets Knogler talrige, og et almindelig kjendt Redskab fra samme Tid er
Prenen, tildannet af nedre Ende af Faarets Mellemfodsben, ofte at finde
blandt Gravgods. Geden var i Stenalderen meget faatallig; dens
Knogler ere kun fundne i en enkelt Kjøkkenmødding (paa Langeland), og
kun en enkelt Pren foreligger tildannet af dens Mellemfod. I
Jernalderen vare begge Arter almindelige, som det sees af Fund i Affaldsdynger;
Faare-Knogler findes ogsaa ofte i Jernalderens Grave, enten i brændt
Tilstand i Urner sammen med brændte Menneskeben, eller i ubrændt
Tilstand, stammende fra Fødevarer, der have været nedsatte i Graven
hos den døde. Senere i Tiden have begge Arter stadig været her,
Faaret vist altid som den talrigste, og deres Knogler findes i
Tørvemoser og alle mulige andre Steder. Stenalderens Faar var lille og
spinkelt og var, i hvert Fald tildels, af den „gedehornede" Race, O. aries
palustris, der ogsaa fandtes i Schweiz i Stenalderen, og som endnu lever
her og der, at kjende paa de smaa, kun svagt buede og nærmest
oprette, kun svagt udadheldende, noget sammentrykte Horn. I Jernalde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
