Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
ren fandtes Faar med anselige skrueformet snoede Horn af den
sædvanlige Form, ligeledes Geder med svære Horn.
De to Slægter staa hinanden nær, og de ere ogsaa nære Slægtninge
af Ovibos og Bos; de høre til en egen Gren af Bovinernes Afdeling.
Højere end Ovibos staa de i, at Panden med Hornenes Grund er rejst
mere ivejret, og at Hovedskallens Axe er mere bøjet; lavere staa de i,
at Hornenes Grund er mindre udvidet, og at Pandebenet ikke har trængt
sig ned paa Hjernekassens Side til Tindingbenets Skældel. Lavere end
Bos staa de i, at Pandebenet med Hornet er mindre stærkt udvidet
tilbage og ikke rager ud over Tindinggruben, at Trommebenet ikke er fyldt
med svampet Benvæv og ikke er kommet til at danne Bagvæg i
Underkjæbens Ledskaal. Som Bjergdyr, der springe paa Klipperne, have de
begge faaet stærkt sammentrykte Hove; men Geden, der nok saa meget
klatrer, gribende fat med For- og Bagfødder, har faaet ualmindelig kort
og bred Mellemhaand og Mellemfod, mindende noget om Ovibos.
Jordfundne Levninger af Faar og Ged kjendes og skjelnes lettest
ved Hjelp af Hornstejlerne. Hos Faaret er Stejlen, som Hornet, oftest
stærkt rettet ud til Siden, med nærmest tresidet Gjennemsnit og
indvendig kun ved Grunden luftfyldt, ved Udvidelser af Pandens Lufthuler.
Hos Geden er Stejlen opret, sammentrykt, med skarp For- og Bagrand,
og indvendig luftfyldt næsten til Spidsen. Hos det gedehornede Faar har
Stejlen vei nogen Lighed med Gedens og kan indvendig være luftfyldt
næsten til Spidsen; men Stejlens Sammentrykning er dog mindre stærk
og Stillingen mindre opret. Baade hornede og hornløse Faar kunne
desuden efter Hovedskallen kjendes fra Geden ved Hjelp af Sømmen
mellem Pandeben og Isseben; Sømmen slaar hos Faaret en stor Bugt
bagud; hos Geden løber den næsten lige paatværs. De højkronede
Kindtænder og de i det hele noget sværere Knogler (foruden Hornene)
skjelne Faar og Ged fra Raadyret, det af vore Dyr, med hvis Skelet
Forvexling lettest kan ske.
* Oxe- Slægten (Bos).
Legemsformen i Hovedsagen som hos Cervus,
men plumpere, Lemmerne kortere, Halsen kortere,
Forkroppen paafaldende svær. Halen ret lang, men
tynd, i Spidsen langhaaret. Ansigt, Næsebor,
Snudespids og Overlæbe væsenlig som hos Cervus. Øjet
ret stort. Øret ret stort, afrundet. Hornene væsenlig
som hos Ovibos, hos vore Arter af Slægten rettede
mere eller mindre ud til Siden, men derefter opad,
ikke nedad, og ikke særlig fortykkede ved Grunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
