Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Han og Hun. Hornstejlen udspringer langt bag Øjehulen; den er
rykket hen paa Bagranden af Hovedskallens Overside. Panden
flad, stærkt skjoldformet udbredt, saa at den er skudt tilbage ud
over Nakkefladen, i en Slags Nakkevold, der bærer Hornene.
Længden af øvre Kindtænders Række hos en Uroxe fra Møen
161 mm, af nedre Kindtænders Række 165, Længden af nedre ba-
Fig. 81. Bos taurus urus. Uroxe. Hovedskal. Uden Hornskede paa
Stejlerne. Hornenes Spændvidde 1030 mm, Hovedskallens Længde 650.
Fra Mose ved Faaborg. Efter H. Winge.
geste Kindtand 49, Hovedskallens Længde 610, Underkjæbens
Længde 520. Hornstejlernes Spændvidde indtil 1030 eller mere.
Ikke alene i Hornenes Form, men ogsaa i deres Retning og i
Nakkevoldens Form findes hos danske, jordfundne Uroxer store
Forskjelligheder, mindende om Ændringerne hos det tamme Kvæg.
Som mægtig Oxe, paa Størrelse med Bison, men uden
Pukkel og uden Manke, med lidt snoede Horn, har Uroxen i
Ydre været let at kjende blandt Europas Pattedyr. I
Hovedskallen kjendes den strax fra sin Slægtning Bison-Oxen paa
den langt tilbagegaaende flade Pande.
I Danmark har den været almindelig over hele Landet, dog
vist ikke at finde paa Bornholm. Væsenligst har den været
knyttet til Skov. Dens Levninger ere ikke sjeldne i vore
Tørvemoser. I et Par Kjøkkenmøddinger fra vor ældste Sten-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
