Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
dynger fra Jernalderen findes talrige Levninger af spiste Heste; hele
Skeletter ere fremkomne i en Slags Offerfund; i Vikinge-Grave er dens
Skelet fundet sammen med Menneskeben; o. s. v.
Blandt de Pattedyr, vilde og tamme, der have lagt deres Knogler i
Danmark, er Hesten det eneste Medlem af Perissodactylernes Gruppe,
en af Hovdyrenes Hovedgrupper, der i mange Henseender staar som
en Modsætning til Artiodactylerne. Hos Perissodactylerne, de
„ulige-taaede" Hovdyr, er det den mellemste af de oprindelige 5 Fingre og 5
Tæer, der er tagen særlig i Brug og voxer fremfor de andre, og
Rullebenet har mistet sin oprindelige frie Bevægelighed mod Baadbenet i
Fodroden, Ledfladen mellem de to Knogler er bleven ganske flad.
I Familien Eqvidæ, Heste-Familien, er Slægten Eqvus en af de
øverste Slægter, og Hesten selv er en af Slægtens øverste Arter. Som
højbenede, langhalsede Hovdyr og udprægede Grønt-Ædere staa
Hestene overfor Familiens lavere, uddøde Medlemmer i et ganske lignende
Forhold som Oxe-Familiens øverste Medlemmer til deres lavere
Slægtninge, og i mange Henseender er Hestenes Lighed med de øverste af
Oxe-Familien helt slaaende, skjønt de to Familier ere vandrede ad vidt
forskjellige Udviklings-Veje, som det klart nok er godtgjort ved Rækker
af uddøde, jordfundne Slægter. I Haanden har 3dje Finger hos Hesten
faaet fuldstændig Overmagt over de andre Fingre, der enten ere helt
forsvundne eller saa indskrænkede, at de ikke sees i det ydre; Leddet
mellem 3dje Mellemhaandsben og 1ste Fingerled er et udpræget
Hæng-sel-Led med Kamme og Furer. I Foden ere Forholdene tilsvarende.
I Underarmen er Spolebenet blevet en mægtig Knogle, i udpræget
Hængsel-Forbindelse med Overarmen, medens Albuebenet i sin største
Udstrækning er indskrænket til en tynd Splint sammenvoxet med
Spolebenet. I Underbenet er det Skinnebenet, der har faaet hele Magten;
Lægbenet er i sin største Udstrækning forsvundet. Halen er
indskrænket til at være Flue-Vifte. Halshvirvlerne ere blevne lange, indbyrdes
forbundne ved en Slags Kugle-Led; Taphvirvlens „Tap" har faaet
Tudform. Baade øvre og nedre Fortænder ere tagne i Brug, tilsammen
virkende som en Tang, og de ere alle blevne stærke, deres Kroner
ejendommelig foldede, med en Grube i Midten. Hjørnetænderne vantrives,
ingen af dem formes som Fortand. Af Kindtænderne er den forreste af
de 7 i hver Kjæbe vantreven eller forsvunden; men de andre ere
voxede stærkt og blevne meget højkronede; særlig paafaldende ere de
3 Forkindtænder voxede; de have helt faaet Form som Bagkindtænder;
de øvre Kindtænder minde i Kronens nærmere Form ikke lidt om
Oxernes Bagkindtænder; de nedre Kindtænder ere byggede helt
anderledes end Oxernes. Kindmusklen er bleven den stærkeste af
Tyggemusklerne, og Tindingmusklen er indskrænket, hvad alt har givet sig
Udtryk i Hovedskallen paa lignende Maade som hos Oxerne, men dog
i Enkelthederne anderledes. Sibenet er blevet mægtigt, Næsehulen er
stærkt opsvulmet; Øjehulen er dækket af Ben-Tag og bagtil omsluttet
af en Benbro, der gaar fra Pandeben til Tindingbenets Kindudvæxt, ikke
til Kindbenet; o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
