Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
ogsaa fra Doggerbanken midt ude i Vesterhavet. Begge Arter staa nær
ved E. primigenius; deres Kindtænder ville nogenlunde let kunne
kjendes paa den tykkere, mere krusede Emaille; de have ogsaa et ringere
Tal af Tværkamme end hos E. primigenius, og Kammene ere mindre
tætstillede. E. meridionalis, en af de allerstørste Elefanter, har
forholdsvis lavkronede Kindtænder. Hos E. antiqvus ere Kindtænderne
forholdsvis smalle.
Hvaler (Cetacea).
Store Pattedyr, mere eller mindre levende af Rov,
udelukkende Vanddyr, uden Baglem, med mægtig
Hale med vandret Finne, med Forlemmet formet som
Aareblad, med Næseboret skudt langt tilbage op paa
Panden, uden Haarklædning, med vanslægtet Tandsæt.
Blandt vore Hvaler have vi Medlemmer af begge de to
Hovedgrupper, hvori Hvalerne have udformet sig,
Bardehvaler og Tandhvaler, Mystacoceti og Odontoceti.
Til Bardehvalerne høre 3 af vore Slægter,
Rethval-Slæg-ten, Balæna, af Familien Balænidæ, Finhval- og
Pukkelhval-Slægten, Balænoptera og Megaptera, af
Familien Balænopteridæ. Overfor de ægte Tandhvaler ere
Medlemmerne af Bardehvalernes Gruppe (hvortil ogsaa hører
nogle uddøde tandbærende Hvaler, Zeuglodontiderne)
væsenligst de oprindelige. Deres Ansigt er ikke omformet af
Vandets Tryk paa Hovedets Overside i en saa paafaldende Grad
som hos Tandhvalerne. I Ydre viser det sig i, at de have
beholdt dobbelt Næsebor; i Hovedskallen er Virkningen vei
iøjnefaldende nok, i Overkjæbebenets og Pandebenets flade
udbredte Form og Tykkelsen af Knoglerne i Hovedskallens
Loft; men Næsehulen har beholdt meget af sit oprindelige
Præg, Næsebenene ere ret veludviklede, om end korte, og
danne paa sædvanlig Maade Tag over Næsegrubens bageste
Del, og Overkjæbebenet har ikke bredt sig op over den Del
af Pandebenet, der danner Øjehulens Tag. Hos de egenlige
Bardehvaler har Vandet derimod paa anden Maade faaet
Lejlighed til at virke. Det er de ægte Bardéhvalers Vane ikke at
tage deres Bytte enkeltvis; de svømme med aabent Gab ind i
Stimer af mindre Fiske, Krebsdyr eller andre Smaadyr, som
de lade strømme ind i Gabet sammen med Vandet; det
spiselige Indhold søge de at holde fast, medens de lukke Munden,
og Vandet strømmer ud igjen mellem Læberne; Vandet faar
derved stor Magt til at paavirke Mundhulen indenfra; det ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
