Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
højere Torntappe paa Ryg- og Halehvirvler; en Rygfinne er
uddannet; Baglemmets Skelet er mere indskrænket. Gabet
har sine Egenheder; det er ikke udbuet opefter, men kun til
Siderne og nedad, særlig er Mundhulens Bund bleven i høj
Grad udvidelig, Huden lagt i Længdefolder under Struben;
Overansigtet har beholdt sin lige Form og sin Brede, og
Barderne ere forholdsvis korte. Halshvirvlerne ere vei stærkt
sammenpressede, men dog indbyrdes frie.
Den største Forskjel mellem Balænoptera og Megaptera er,
at Luffen hos Balænoptera er ret lille, men hos Megaptera,
paa Grund af en eller anden særlig Brug, maaske snarest ved
hurtige Omdrejninger i Vandet, er voxet op til en uhyre
Længde. Ogsaa i Skulderbladets Form staar Megaptera øverst:
Skulderbladet har mistet Kammen.
13 af vore Hval-Slægter høre til Tandhvalerne, fordelte i
de tre Familier: den uddøde Sqvalodon-Familie,
Delfin-og Næbhval - Familien, Sq valodontidæ, Delphinidæ
og Physeteridæ. Hos dem har Vandets Tryk paa Hovedets
Overside under Farten gjennem Vandet præget sig endnu
stærkere end hos Bardehvalerne. Næseborene ere skubbede
endnu længere tilbage, og de ere, i hvert Fald hos de
nulevende Slægter, sammenflydte til en enkelt Aabning, der har
Form af en tværgaaende Spalte. I høj Grad bidragende til
Næseborenes Flytning og i det hele til Omformningen af
Hovedskallens Ansigt er en Fedtpude, der ligger foran
Næseborene; fra første Færd har det kun været en lille fedtholdig
Udfyldning af Bindevæv foran Næsebrusken, saaledes som
den jevnlig findes hos Pattedyr; men ved Vandets Modstand
er den pirret til Væxt, og den kan tilsidst naa en uhyre
Størrelse, sammen med Næsemuskler og andet formende hele
Hovedskallens Forside som sit Leje, skydende Bagvæggen af
sit Leje længere og længere tilbage; ogsaa Næsegangen har
den skudt bagud og presset op mod Hjernekassens Forvæg,
mod hvilken Næsebenene trykkes ind, saa at de blive til
vanslægtede, mere eller mindre knoldformede Knogler.
Næsehulen er fuldstændig vanslægtet og bleven til en simpel
Gjennemgang for Luft; men den indaandede Luft danner sig
Udvidelser fra Næsegangen, hvor den kan komme til det,
Udvidelser, der dels lægge sig som Poser paa Ansigtets Forside,
dels skyde sig op om Ganens bageste Del, hvor de i en
paafaldende Grad forme Vingeben, Ganeben og andre omgivende
Knogler. Af de Knogler, der danne Ansigtets forreste Spids,
er Overkjæbebenet voxet særlig stærkt og har bagtil bredt sig
ud over hele den Del af Pandebenet, der danner Tag over
Øjehulen; paa forskjellig Maade forstærkes selve Snudespidsen,
undertiden højst ejendommelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
