Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
faldende i Skelettet, men ikke i det ydre. Hvidnæsens
nærmeste Slægtning blandt nordiske Hvaler er Hvidskjævingen,
der er mindre, med en iøjnefaldende stor hvid Plet paa Siden
af Kroppen, med talrigere (35—40), finere Tænder og med
skaalformet udhulet Mellemkjæbeben foran Næseboret.
Som tilfældig Gjæst er den i Nutiden nogle faa Gange
strandet eller fanget ved Danmarks Kyster, baade paa
Vesterhavs-Kysten og paa Kysterne af Kattegat, Belter og Sund. Til
de tidligere kjendte Tilfælde er der at føje: En voxen og en
Unge fandt Prof. Jungersen som Skeletter paa Stranden ved
Blokhus, S. V. for Hjørring, i Sommeren 1903; de havnede i
Zoologisk Museum. Fra „Littorina-Tiden", der væsenlig svarer
til Stenalderen, haves en jordfunden Hovedskal fra Sjællands
Odde. Arten hører hjemme i Atlanterhavet.
Hvidskjævingen, Lagenorhynchus acutus, kjendes ikke
med Sikkerhed fra Danmark; men den kan ventes her; den er ikke
sjelden ved Norges Vestkyst og har ogsaa vist sig ved Sydkysten. Den
er strax kjendelig som den eneste af de nordiske „spidsnæsede"
Hvaler, der har en stor langstrakt, skarpt afgrændset hvid Plet
indesluttet i den sorte Farve paa Kroppens Side. Fra Hvidnæsen, dens
nære Slægtning, skjelnes den desuden ved at være mindre, ved at have
sort eller dog mørkt „Næb", ved talrigere og finere Tænder, indtil 40 i
hver Kjæbe, omtrent 3 Millim. tykke, og ved at have Mellemkjæben
foran Næseboret skaalformet udhulet.
Fig. 99. Hvidnæse. Hovedskal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
