Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
stikker op. Da Æggene, der jo sidder fæstede paa
Moderens Halefødder, udvikles langt hurtigere i varmt end
i koldere Vand, opsøger ♀ ved Æglægningstiden det
varmere Vand. Større Vandringer i Lighed med mange
Fisk foretager Hummerne ikke; det har nemlig vist sig,
at mærkede Dyr altid fanges tæt ved det Sted, hvor de er
satte ud; dog synes de til visse Tider at slutte sig sammen
i større Skarer, der da muligvis kan foretage længere
Vandringer; men de gaar aldrig ud paa det aabne Hav.
Hummeren er et meget forsigtigt Dyr, der næsten
altid kun søger sin Føde om Natten. Den lever af alle
Slags Dyr, døde og levende, og den kan lugte Maddingen
{døde Fisk o. 1.) i Fangstredskaberne i ’ en Afstand af
5—6 m. ♀ med nogenlunde moden Rogn er endnu mere
forsigtige end de andre og kommer kun sjælden frem af
deres Skjul, hvilket er af stor Betydning for Artens
Opretholdelse; thi de næsten modne Æg kan meget let rives
løs fra Halen, og de gaar da til Grunde. De Individer, der
lige har skiftet Skal, og som derfor endnu er bløde, maa
holde sig skjult, indtil Skallen igen er blevet haard, da de
ellers er udsatte for at blive ædt af deres Brødre. Naar
Hummeren har spist sig mæt, tager den i nogen Tid
ingen Føde til sig, og den synes at kunne undvære Føde
i lang Tid.
Skalskiftet indledes ved, at Kalken i visse Dele af den
gamle Skal efterhaanden opløses, især i den Fure, der
løber midt ned ad Skjoldets Rygside, og paa et rudeformet
Parti paa Indersiden af den snævreste Del af Klosaksenes
Skaft, saa at der paa disse Steder kun bliver en tynd
Hud tilbage. Dernæst strømmer Blodet bort fra de store
Klosakse, saa at disse bliver meget tyndere end ellers,
hvorved de let trækkes ud gennem de snævre Grundled.
Blodet samler sig særlig i den bageste Del af Ryggen. Denne
svulmer derved saa stærkt op, at den kommer til at udøve
et kraftigt Tryk paa Skallen, saa den tilsidst revner i
Rygfuren, og Sammenføjningen mellem Skjoldet og Halen
brister. Den kryber da baglænds ud og bruger 10—20 Min.
om at komme ud af Skallen. Forkalkningen af den nye
Skal indtræder kun meget langsomt; først efter 6—7 Uger
(hos unge efter kortere Tid) er den nye Skal haard. Saa
længe den nye Skal endnu er blød, gaar Dyret kun
undtagelsesvis i Fangstapparaterne („Tejnerne"). De unge
Dyr indtil en Størrelse af 160—180 mm skifter Skal oftere
end de ældre, som Regel flere Gange i Løbet af et Aar.
I 2. Aar er der 4, i 3.-5. Aar hver 2, dernæst kun 1
aarligt Skalskifte. Ved Slutningen af 2. Aar er Dyrene gerne
60—65 mm; men derefter er Størrelserne underkastede en
Del Foranderlighed, idet dog Længdetilvæksten ved hvert
Hudskifte er omtrent 16 mm. Man regner, at nylig køns-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
