Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
modne ♀ paa 240—250 mm er 11 Aar. De fleste ♀ er
230—250 mm, ♂ 220—240 mm; men Dyrene kan blive
meget større. Fra Norge kendes Individer paa 370—400
mm, ja et enkelt Expl. paa 480 mm.
De unge Dyr begynder Skalskiftet tidligere end de
ældre (i Juni) og slutter senere (i Oktober—November).
De ældre Dyr (over 230—240 mm) forholder sig forskelligt
i Henseende til Hudskiftet. ♂ og ikke-ægbærende ♀ skifter
Skal i Juli—August. Rognbærende ♀ skifter Skal kort
efter, at Ungerne er udklækkede, o: tidligst i Begyndelsen
af August, hyppigere i Maanedens Slutning, og i hele
September. ♀ paa over 210 mm skifter ikke Skal
regelmæssig hvert Aar. Kønsmodne ♀ skifter kun Skal hvert
andet Aar ligesom Taskekrabben, o: lige efter at Rognen
er udklækket, men ikke i det Aar, da Rognen afsættes
(Æggene er nemlig et helt Aar om at udklækkes).
Saaledes er Forholdet ved Norges Vestkyst; i Skagerak og
Kattegat med den højere Sommertemperatur skifter Dyrene
oftere Skal, rimeligvis hvert Aar. At kønsmodne ♀ ikke
skifter samme Aar, som den nye Rogn afsættes, kommer
rimeligvis af, at den almindelige Vækst hæmmes samtidig
med Væksten af Rognen i Æggestokkene.
Parring er aldrig iagttaget, men Sæden fæstes i en
geléagtig Masse mellem 4. og 5. Par Ben paa ♀. Naar
Æggene glider ud af Kønsaabningen paa 3. Par Ben for
at fæstes paa Halen, stryger de hen over Sædmassen og
befrugtes saaledes. Ved Vesterhavskysterne bliver ♀ først
kønsmodne med en Størrelse af 240—250 mm, i Skagerak
er de derimod kun 220—230 mm og i Kattegat endnu
mindre. Gydningen og Ungernes Udklækning finder Sted
omtrent paa samme Aarstid, men med et Aars
Mellemrum, da Æggene jo bæres et helt Aar; Tiden falder gerne
i Juli—August. Æggenes Tal tiltager med Dyrets
Størrelse: Dyr paa 250 mm lægger ca. 8000 Æg, Dyr paa
375 mm henved 32000 Æg. Larverne se S. 32.
De unge Dyr tager baade levende og død Næring;
først fra og med 4. Stadium bruges Klosaksene som
Griberedskaber. De opgiver Larvernes omkringsvømmende
Liv, bliver Bunddyr og søger sig Skjulesteder, medens
de vedbliver at vokse, indtil Kulden ved Vinterens
Begyndelse sætter en Afslutning paa Væksten i det 1.
Leveaar. Dyrene er nu 3.—4. Maaneder gamle og har
gennemgaaet 5—6 Skalskifter; de er 19—22 mm, undtagelsesvis
26 mm. Da Udviklingen er meget afhængig af Havets
Varme, foregaar Væksten hurtigere længere Syd paa; ved
Helgoland kan Dyret saaledes i det første Aar naa 8—9
Hudskifter og en Størrelse af 30 mm.
Hovedfarven sort; de fleste Vorter og Torne
blaagrønne. Følehornene røde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
