Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
paguri foruden følgende Rhizocephaler: den pølseformede,
røde Clistosaccus paguri (uden Kappeaabning) og den
ligeledes pølseformede, røde Peltogaster paguri (med
Kappeaabning); Peltogaster kan selv bære en Snylter, nemlig
den ærteformede, hvide Isopod Liriopsis (Liriope) pygmæa.
2. E.cuanénsis Thompson (Fig.56,2). Ingen
Længdekøl ovenpaa venstre Saks; men højre Saks har talrige
spidse Torne, hvoraf de største danner 3 omtrent
parallele Længderækker. Inderkanten af højre Saks næsten
lige, Yderkanten stærkt krummet. Baade Sakse og Ben
stærkt laadne. Farven gul, med røde og brune Pletter.
Skjoldets Længde 12 mm.
Atlanterhavet, Middelhavet. Hos os ret almindelig i
Kattegat indtil et Stykke Syd for Anholt. Dybden 15—40 m.
Bunden kan være højst forskellig: Slik, Sand, Grus eller
blandet.
Ovenpaa Halen snylter undertiden Bopyren Athelges
bilobus og Rhizocephalerne Peltogaster paguri (gerne
enkeltvis) og Peltogaster sulcatus (oftest i et Tal af 4—7);
den sidste er pletvis meget talrig ved Frederikshavn.
3. E. pubéscens Kröyer (Fig. 56, 3-5). Kendes fra
alle andre danske Eremitkrebs paa, at den har en tydelig Køl
paa Oversiden af venstre Klosaks, saa kraftig, at denne i
Tværsnit bliver trekantet. Saksene besatte med Torne og
alle Lemmerne haarede, men ikke saa stærkt laadne som
hos E. cuanensis. Den Side af venstre Saks, der vender
over mod højre, er indadbuet, og højre Saks passer ind i
denne Huling, saa at Saksene tilsammen danner et absolut
tæt Lukke over Skalaabningen. Venstre Saks bredere
hos ♀ end hos ♂. Farven mørkerød med lysere og
mørkere Pletter. Larven se S. 29. Skjoldet 12 mm langt,
højre Saks 35 mm; bliver længere mod Nord mindst
dobbelt saa stor.
Udbredt i vistnok alle Jordens nordligste Have. Hos
os temmelig sjælden; findes i Skagerak, nordlige Kattegat
og Løbet mellem Thunø og Samsø. Gaar i Skagerak ned
til 259 m.
Paa Halens Rygside snylter undertiden Peltogaster
paguri; paa Snylteren kan snylte Bopyren Liriopsis
(Liriope) pygmæa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
