- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 9. Storkrebs I. Skjoldkrebs (K. Stephensen) /
108

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

Tand paa hver Side af 6. Haleleds Bagkant. Øjnene store;
et lille Biøje ovenpaa Stilken af hvert af de store.
Følehornene lange; 2. Par indtil 4 Gange saa lange som hele
Dyret, men mangler næsten altid Spidsen. 3. Par
Kæbefødder lidt længere end 1. Par Ben og mangler Ydergrenen.
De to Ben af 2. Par er forskellige; højre Ben kortest,
men dets Klosaks størst. Leddet indenfor Klosaksen har i
højre Ben omtrent 25, i venstre Ben omtrent 50 Ringe.
Benene af 3.—5. Par lange; der er Torne paa Undersiden
af tredjeinderste Led. Antennepladens Tand naar ikke
saa langt frem som selve Pladens forreste Del. Farven
mer eller mindre dybt rød; paa hver Side af Skjoldet en
sort Længdestribe med en gullig Plet oven over. Ingen
skraa Farvestreger hen ad Siden. De lange Følehorn har
brede, hvide og røde Ringe. Øjnene dybt sorte.

Hører til de allerstørste Rejer: ♀ kan blive 165 mm
lang (lige saa stor som Flodkrebsen), ♂ 120 mm. Paa et
Eksemplar paa 157 mm er Skjoldet 67 mm, hvoraf de 40
falder paa Pandetornen.

En væsenlig arktisk Art, der forekommer fra
Grønland og Franz Josefs Land ned til Massachusetts og
Vesterhavet; ogsaa i det nordlige Stillehav. Findes langs hele
den norske Kyst, mest i Fjorde med Dybder fra 100—700 m
og paa al Slags Bund. Lever hyppigst i Vand paa 4- 6° C.
og med en Saltholdighed af 3,5 °/0. I Skagerak og flere
Steder i og ved Kristianiafjord lever den i saa stor Mængde,
at den stedvis (især Drammen, Svelvik ved
Drammens-fjord, Brevik ved Porsgrund) er Genstand for -et vigtigt
Fiskeri, der drives med Trawl eller med cirkelrunde
Sænkenet med Madding. Fiskeriet begyndte 1898, da den
omtrent samtidig blev fundet i umaadelige Mængder ved
Bohuslän af Dr. Joh. Petersen og i Kristianiafjord af Dr.
Hjort, Lederne af henholdsvis den danske og den norske
videnskabelige Fiskeriundersøgelse, og efter denne
Opdagelse har Fiskeriet taget saa stærk Fart, at det allerede
1902 havde en Værdi af 200,000 Kr. Det største Fiskeri
finder Sted paa 100—200 m, men ikke faa fanges endog
paa 40 m. I de sidste Aar har man arbejdet paa at
fremstille Konserves af Rejerne. I det allernordligste Norge
skal de spille en Rolle som Føde for Torsk og bruges
desuden som Agn. Ses ofte hos Fiskehandlerne i
København.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:11:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/9/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free