- Project Runeberg -  Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar /
Christine Mønster

(1896) [MARC] Author: Anton Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Stor Opmærksomhed og Sympati vakte ogsaa Pseudonymet »Aage Vang«, eller

Frøken Christine Mønster,

da hun i 1885 udsendte sin lovende Bog: »Agnete«, Interiør fra et Pigehjerte. Det var en nydelig Fortælling, skildrende et ungt Pigehjerte med fin, poetisk og diskret Forstaaelse. Der var over denne Bog en egen betagende Ynde, en Varme, en Stemning, som maatte betage. Skildringen af den ganske unge Pige i den lille Provinsby er saa helt personlig, saa frisk og ægte, saa oprindelig, at den vil vedblive at staa som en af de ypperste af denne Art i vor Litteratur. Forfatterinden, hvis Liv ikke har været rigt paa Begivenheder, fødtes i Kbhv. 1855, blev forældreløs før sit 7de Aar og opdroges derefter af uformuende Slægtninge i Skanderborg. Tidlig maatte hun ernære sig selv som Lærerinde -- et Liv med trættende Arbejde og trange Kaar -- og er nu Bestyrerinde af en Pigeskole i Hovedstaden. Denne Stilling levner hende desværre kun ringe Tid til litterære Sysler. Havde Frk. Mønster levet under lysere og lettere Forhold, der begunstigede hendes litterære Talent, er der ingen Tvivl om, at hun havde naa't frem til en smuk Stilling. Nu har Livets triste Virkelighed og Kampen for Tilværelsen hindret hendes Vingeflugt. De senere Arbejder: »I Brændingen« (1886) og »Tre Sind« (1888) indeholder vel meget smukt, men staar ikke paa Højde med Debuten. 1892 opførte Dagmarteatret hendes lille Skuespil: »Paa Heden«, hvis kvindelige Hovedperson var dygtigt tegnet.


For more information about this person, see Project Runeberg's Nordic Authors.

Project Runeberg, Thu Dec 20 01:12:42 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/danforf/monstmar.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free