Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele Slccng var Danmark, som vi have seet, Ingen-
ting; Rom og Geistligheden var dem Alt. Ien Tid,
da Danmark stod lige ved Afgrunden; da Undergan-
gen truede det fra alle Kanter; da ikkun Enigheden
havde kunnet redde det, ssgte Geistligheden, hiin
Geistlighed, hvis fornemste Repræsentanter vi netop
have ncevnet, tvertimod ikkun at fremme Uenighed:
med Enigheden frygtede den for, at faae et stcrrkt
Danmark med en svag Geistlighed; den foretrak et
svagt Danmark med en stcerk Geistlighed. Det var
netop paa denne Tid, at Vinene hos de danske Kon-
ger vare blevne aabnede for alt det Uheldsvangre, der
opdyngede sig ved Sønderjyllands Adskillelse fra Dan-
mark; da mange Forsog bleve gjorte for igjen at for-
ene Hertugdommet med Kongeriget. Men da var
Geistligheden, den oprorske Geistlighed, stedse rede til,
at strcekke Haanden hjcelpende til den foruroligede
Hertug, — og alle Forsog maatte strande! Og Ade-
len handlede som Gestligheden. Hos den var det
heller ikke for Danmark, at Hjertet slog: det var for
Adelen. Intet har, ncrst Geist igheden, bidraget mere
til at svcrkke Danmark i denne for det saa .vrgelige
Periode, end netop dets Adel. Naar den fremtræ-
der som Legeme, enten igjcnnem sine Repræsentanteri
Rigsraadet eller paa Herredagene, er det som oftest
ikkun for at fravriste Kongemagten nogle af dens
Rettigheder, som den derpaa tilegner sig og deler bro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
