Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
gribe til de materielle Midler, han havde at raade
over, for strax at tiltage sig, hvad han tidligere ved
sin Sophisme havde tilraisonneret sig. Saaledes sy-
nes han at vcere gaaet frem mod Enkeltmand, og
omtrmt paa samme Maade mod sine egne og sit
Lands Arvefjender. Ogsaa her vidste han under den
lange og meei end tilstrækkelig vide Rcrvepelts, i hvil-
ken han som oftest fremtraadte, at lade. den Lsveklo,
med hvilken Naturen havde begavet ham, komme saa
beleilig tilsyne, at hans Modstandere glemte Rceven
over Loven, og lod hiin gaae uforstyrret sinVei. Og
hmrdte det sig undertiden, at Modstanderne paa denne
Maade ei lode sig imponere, men gik imod Rccven, for
at fange den eller vise den tilbage, forstod han at
brnge sin Lab saa eftertrykkeligen, at han ikke beho-
vede at frygte for, at han for Fremtiden paa samme
Maade skulde blive traadt imode: saaledes gik det Hol-
stenerne ved Gamborg; han slog dem der et Mcerke,
som de maatte bccre og svie under igjennem hans hele
Regjeringstid. Men den farligste Fjende for Walde-
mar, saavelsom sor hans Forgjcrngere i Regjeringen,
vare Partierne i det Indre, der ved den ringeste An-
ledning og ofte uden Anledning ufvrmodentligen i et
Nu reiste sig fra alle Kanter ligesom Spogelserne for
Macbeths Blik; men ogsaa. mod disse vidste Walde-
mar at anvende det bedst mulige Middel. Han synes
af en Erfaring, han havde gjort i sin Ungdom, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
