Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
idet Nogle have antaget, at Christians Forlehning med
Ditmarsken blev tilbagekaldt ved den; Andre derimod
have paastaaet det Modsatte. At alligevel Skrivelsen
indeholder en betingelsesviis Tilbagekaldelse af Forleh-
ningen, synes os at vcere indlysende: kun i det Til-
fcelde, at Christian knnde godtgjore, at det, han tid-
ligere havde meddeelt Keiseren om Ditmarsken, var
Sandhed og den hele Sandhed, knn i dette Tilscelde
kunde han vente, at Forlehningen vilde blive stadfce-
stet. Forlehningen var imidlertid suspenderet, thi det
blev Kongen forbudt, at bruge Magt mod Ditmar-
skerne; men Ditmarskerne havde, dersom Forlehningen
fremdeles havde varet iKraft, vcrret Kongens Under-
saatter, som Hertug af Holsteen, mod hvilke han, da
de viiste sig opscrtsige, ester alle Tiders statsretlige Be-
greber, maatte have kunnet skride ind med Vaaben i
Haand. At imidlertid Haus og Frederik senere, nag-
let denue Skrivelse, ikke toge i Betcrukuiug, at bruge
Magten mod Ditmarflerue, maa udentvivl ikke for-
klares faaledes, som undertiden er fteet, nemlig der-
ved, at de ikke havde opfattet Skrivelsens rette Be-
tydning; men Sandheden er sandsynligviis den, at de
sirede ind uagtet Skrivelsen. En keiserlig Skrivelse
havde i Tydskkand ikke langer Meget at sige; man
maatte vcere meget lille, meget svag, dersom uran ube-
tiuget adlod den; Keiseren truede og raabte som os-
test forgjeves heuover det store tydske Laud; hau var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
