Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
er Hevnlysten, der uafbrudt driver ham; for at op-
naae det Onde, gjor han undertiden det Gode; for
at straffe sine Fjender, yder han disse Fjenders Fjen-
der Velgjerninger. Det er saaledes ikke usandsynligt,
at Hovedgrunden, der bevcrgede ham til, senere hen
at gjere Forssg paa, at indfore Protestantismen i
sine Lande, og at ophjcrlpe Borger- og Bondestanden
der, maa soges i hans Had mod den catholske Geist-
lighed og mod Adelen. I noesten ethvert af hans
Skridt kan man vjne en Reminieents; ncesten ved
ethvert Skridt af ham trcenger en giftig Braad frem,
der drives af gamle, stikkende Erindringer. Og har
det, som vi antage, vceret hans Hensigt ved hiint
Privilegium, at hevne sig paa Farbroderen og Hol-
stenerne, maa man vist nok indromme, at han neppe
kunde have valgt sit Middel bedre. Farbroderen
straffes og straffes tilgavns ved Lehnsprivilegiets Ho-
vedbestemmelse : han skal tage sin Deel af Holsteen
til Lehn as Danmarks Konge, det vil sige for Die-
blikket Christian; men hvormange Paaflud kan Chri-
stian ikke betjene sig as, for at fordrive ham fra Leh-
net? Og skulde han ikke vove Dette, hvormange Farer
aabenbare sig ikke i dette Forhold for Frederiks Ef-
terkommere? hvad kan ikke Christians Efterkommere
forfoge paa mod Frederiks Efterkommere? Han kun-
de neppe vcere bleven straffet fsleligere. Og nuHol-
stenerne? Med Undtagelse af Foreningen var Valg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
