Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
soge en Lethe mod de mange bittre Erfaringer, mod
de mange Skuffelser, som hans vanskelige Stilling
havde medfort for ham, maatte drive ham til, at kaste
sig i de materielle Nydelsers Strom, for at glide hen
med dens varme Bolger. Christian den Ottende le-
vede fra nu af et nydelsesrigt Liv. Det var fornem-
melig, dog ikke alene. Taffelets Gloeder, han hengav
sig til. Det gik ham omsider, som det gaaer Alle,
der give Legemet alt for meget Toilerne: Legemet
lober af med det Hele. Det Aandige; men for-
nemmelig det Store, det Hoie, der hvile over
et tarveligt Liv, tabe sig omsider, naar Slap-
pelsen indfinder sig, og da det fra nu af ncesten
udelukkende ikkun er det ydre Menneske, der ny-
der, ender man omsider med at antage, at der ikke
findes noget Attraaelsesvcrrdigt uden denne ydre Ny-
delse. Saaledes gik det ogsaa Christian den Ottende.
Han havde omsider en saa fast Troe paa den ydre
Nydelse; han var saa overbeviist om dens Styrke og
Fortrinlighed, at han antog, at Intet, i ethvert Til-
falde Intet af det, som udfylder Nutiden, kunde
holde Stand imod den. Ved at lade aabne Tivolier
og Casinoer, hvor Folket ret kuude moere sig tilgavns,
troede han, med Lethed at kunne beseire enhver anden
Tidens Fordring; thi til enhver anden Fordring, som
yttrede sig, saae han hen med Vantro; den paatrcengte
sig ham som et tomt Paafund, en Logn, der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
