Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
llruge kunde holde Stand mod det Egentlige, det
Smide, det eneDnflelige: Fornoielsen. Denne over-
vættes Tillid til Fornvielsen havde Chrlstian den Ot-
tende hostet af sin egen Ratur. sit eget Liv; biin
^aiitro til enhver anden Tidssordrings SEgthed deelte
han derimod med de fleste af sine samtidige Sideordnede,
-ursten alle Tidens kronede Hoveder saae med den
samme Vantro- hen til alt det Nye. der fordredes
giennem Pressen og hviskedes om blandt Folket- de
nn,aae det som tomme Pachind. der ikkun havde deres
Oprindelse i Enkeltmands egenkærlige Hensigter; som
S-rbebobler. som Folket nok. naar det ikke havde An.
^ ""d- kunde svlge
med Blikket; men som var altfor tomt, for uvceseut-
igt tu, at det kunde holde enhver indbringende Beskcrf-
tigelse eller enhver anden Adspredelse Stangen. Giv
Folket Arbeide eller Fornvielse, og al Higen ester det
Nye, det Ubestemte, al Uro, al Bevægelse vil snart for-
svinde, blev et Axiom for ncrsten alle Tidens kronede
Hoveder. Denne Vantro til alle Tidsfordringers
ægthed; denne Ringeagt for disse Tidsfordringers
^ tyrke var en Frugt af Fyrsternes egen Personlige
Marmg. Overalt iEuropa havde de samme Fordrin-
ger med mere eller mindre Kraft vceret fremsatte for
lang Tid siden; ncrsten overalt vare disse Fordringer
meest hvirostet blevne fremsatte af Personer, hvis Liv
maatte afgive Vidnesbyrd for, at det ikke var Ideens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
