Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
af den Enkelte, som Intet havde med Partiets egent-
lige Mcrrke, dets Tendents at bestillei theoretisk har
Partiet aldrig forncegtet, hvad det havde opstillet
theoretijk. For det doctrinaire Parti maa altsaa
^.cetningen. k o n g e n hersker, men r e g i e r e r
ikke, ansees som Grnndscrtning i en constitutionel–
monarkisk Statsforfatning. Men nu var det netop,
fordi det gnizotske Ministerium ikke i dets offentlige
Virksomhed havde overholdt denne Scrtning, — net-
op fordi dette Ministeriums Lemmer foretrak deres
Portefeniller for denne Sætnings Efterlevelse, var
det, at de maae bcrre en Deel af Skylden for Re-
volutionen i 1848. Ludvig Philip havde alt for
store Tanker om sin egen Klogskab og Regentdygtig-
hed; han bar paa altfor mange skjulte Hensigter til.
at ban havde kunnet bevcrges til, at lade sig noie
med at bcrre Sceptret, medens han lagde Regjeringo-
toiler-no i sit Ministeriums Hamder. Den Sa’tning,
-dan vilde have betragtet jom Grundsætning, istedetfor
den nvlia anforte, kom derfor til at lyde ganske an-
deriedes; Kongen hersker og regjerer, blev det
af ham opstillede Ariom. Ikkun Mcend, som praktisk
vilde anerkjende denne Scrtning — theoretisk kunde
de hylde hvilkensomhelst anden, derfor var Intet
iveien ikkun jaadanne Mcrnd anbetroede Ludvig
Philip Ministeriets Portefeniller, det vil da sige, for
et lcengere Tidsrum, thi Tidsomstændighederne nodte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
