Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
have en stramg Lighed, og man vilde dertil have Ligheden
strcengt: enhver Ulighed, ja enhver formodet Ulig-
hed forte til Guillotinen. Senere pegede Bonaparte
fra Alpernes Toppe ned til det fljvnne Italien, og
talede begejstret om al den Hceder, der var at vinde
for de franske Vaaben paa denne Jordbund, hvor
faamegen Hcrder havde vnret tabt og vuudet. Og
Hccderen, Gloiren, blev nu Losenet, nu og for en
temmelig lang Aarrackke. Endelig begyndte ogfaa
Skinnet af de franske Vaaben at tabe sig i selve
Franskmandenes Dine, og Synet af Rogffyen, der
stiger op fra Dampmaskinen, Lyden af det arbeidende
Hjulvcerk bleve nu langt mere tiltrækkende, end Synet
af den vaiende Fane og Lyden af den hvirvlende Tromme
eller den modige Gtndshests Vrinsken. Det blev de
materielle Interessers, Egennyttens Tid. Tidligere,
medens Druen floi i Spidsen for de franske Batail-
loner, havde Friheden ikke alene maattet trcekke sig
tilbage, den maatte fjerne sig aldeles: man taalte
den ikke engang af Navu. Det var da en ny Be-
gejstring, der havde afksst en celdre Begejstring, og
der, ligesom denne tidligere,, udfyldte Sja’len heel og
holden, og ikke tillod nogen Anden ved Siden af sig.
Men efter i8Zl), da Egennytten og de materielleIn-
teresser fik Overhaand, gik det ganske anderledes.
Friheden blev da rigtignok igjen offret; men nu kuu
i dens sublimere Form; den grovere Deel af den og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
