Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
vede Tidsalder og bringe det til at spire der, da vil
Republiken igjen kunne faae sine store, sine over-
veiende Dage, saaledes jom den allerede har havt sine
overveiende Dage. Det konstitutionelle Monarki for-
tjener vist nok. ester vor Mening, Fortrinnet, da det
forekommer os, at den rolige, sikkre Fremadskriden,
som viser sig i det, den stsrre Varighed, som synes
at vcere eiendommelig for det, er at foretrække for
Republikens Feber; men vi kunne dog ikke ncegte,
at det er denne Form, der maaskee alene vil kunne
passe for en Tidsalder, der er uvillig til, at boere selv det
loseste Baand. Fremtiden tilhorer maaskee Republiken!
Ovenstaaende Betragtninger i Anledning af den
sidste franske Omvæltning, komme vi senere, at pege
hen til. Vi forlade nu Revolutionen selv, for at
felge den i dens Virkninger paa det evrige Europa.
Vi have allerede tidligere gjort opmcerksom paa,
at de fleste af Europas Fyrster nu allerede i lcengere
Tid havde stirret beroligede og beundrende henover
til Frankrige. Den kongelige Viisdom, som der havde
forstaaet at indrette sig saa fuldkomment efter Dnfle
paa Thronen, blev deres Ledestjerne. Havde Ludvig
Philip forstaaet ved Klogskab at vedligeholde Rolig-
heden hos det uroligste Folk i Verden, ja ikke alene
at vedligeholde Roligheden, men endog, medens han
kærtegnede det og talte indsmigrende for det, at be-
vcege det til, at tilsidesatte egne Forretninger, for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
