Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
hun Tanke, som Grundloven og Rigsacten udtale i
Fællesskab, hvor rigtig den i og for sig er, dog i
Udfsnlsen kan trceffe paa mangfoldige Danskeligheder:
det lader sig udentvivl vel som oftest gjennemfsre,
uden at Rigernes Interesser lide derunder, at Kon-
gen i eet og samme Moment beslutter sig til, ligeo-
verfor Udlandet at lade begge Riger optråde bevæb-
nede; men hvilken Betydning vil denne Beslutning
alene have, dersom den ikke tillige understottes af den
bevilgende Myndighed i begge Lande? hvilken Betyd-
ning vil denne Beslutning alene have, dersom Krigs-
forelsens egentligeMuskel, som det ikkun afhcrnger af den
bevilgende Myndigheds Villie, at bringe i Spcrnding
eller lade forblive slap, ikke tillige understotter den?
dersom Pengene holdes tilbage, hvorledes vil Krigen
da kunne blive fort? Dersom det ene Lands Repræ-
sentation billiger dens Konges krigerske Beslutning,
og understotter den, ved at bevilge, medens det andet
Lands misbislliger den og modarbeider den, ved at
negte at bevilge, hvorledes vil da den Eenhed i Op-
tråden ligeoverfor Udlandet, som Grundloven og
Rigsacten have tcrnkt sig, kunne gjennemfores? I
det her bersrte Punkt indeholdes udentvivl een af de
storre Vanskeligheder, som svcrve over Norges og Sve-
rigs unionelle Forhold. Fra denne Digression ville
vi nu skynde os, at komme bort.
Ded hiin kongelige Proposition blev Storthinget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
