Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad H. C. Andersen fortalte. Af Nicolaj Bøgh - Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 33 —
havde sendt Digteren en Deputation og bedt, om
man for Fremtiden maatte være forskaanet for hans
Selskab. Oehlenschläger blev rasende og sagde: „De
dumme Mennesker! De trækker deres bedste Tand
ud af Munden paa sig selv."
Andersen saae ofte under Skuespillenes
Mellemakter Oehlenschläger staa i Parkettet med Armene
overkors og et stadigt Smil, hvormed han saae hen
over Parterret. En Aften peb man ham ud, og han
blev hele Tiden staaende ganske rolig med Armene
overkors, og med det samme „olympiske Smil" saae
han paa de Pibende.
Da Andersens Eventyrkomedie „Lykkens Blomst"
blev opført første Gang paa det kongelige Theater
den 16. Februar 1845, sad Oehlenschläger paa sin
sædvanlige Plads i Parkettet. I Slutningen af
første Akt udbryder Johannes Ewald:
Mod, min Sjæl, hæv Dig herfra,
hæv Dig fra Dit Golgatha,
ej min bedre Del forstødes!
Snart en større Skjald vil fødes;
hvad jeg aned’, han udtaler,
han i kjække Omrids maler
Nordens Guder, Nordens Helte;
sødt hans Sange Hjertet smelte.
Gud ham Kraft og Lykke sende,
lad ham ej som Ewald ende,
lad hans Samtid ham erkjende!
Kjærligheden være Dommer!
Held og Lykke ham, som kommer!
Da Vilhelm Holst, som spillede Ewalds Rolle, var
kommen noget ind i denne Replik, rejste
Oehlenschläger sig og saae med store Øjne op mod Scenen,
han lyttede stærkt, og da han havde hørt, hvad der
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
