Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Kongehøjen. En Erindring fra 1864. Af H. R. Hiort-Lorenzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deres Forer jamrer over, at hans Avancement
er forspildt.
De trænges videre. Nye Geledder
marchere op. Endnu ingen Bruun. Omsider seer
jeg hans Rodekammerat, en rask kjøbenhavnsk
Malersvend.
„Hvor er Bruun?"
„Han er ikke med."
„Er han falden, saaret eller fangen?"
„Det kan jeg ikke saa noje sige. Da vi
trak os tilbage fra det sidste Gjærde, saae jeg
ham lægge an, men i det Samme faldt han
bag over. Han har vel faaet en Kugle. Vi
maatte lade ham ligge. Fjenden trængte for
haardt paa, og det Hegn tog vi ikke tilbage."
Kun een Tanke beherskede migf fra dette
Øjeblik:
at ile Bruun til Hjælp; han maatte
ikke blive liggende ude paa Marken i den
bidende Kulde. Hvem vidste, hvorledes
Østerrigerne vilde sørge for de saarede Danske; de
havde nok at gjøre med deres egne, thi deres
Mandefald havde været stort, forsikrede
Malersvenden.
.Men hvorledes komme ud til ham? Mine
Venner blandt Officererne raadede mig til at
søge at faae en Parlamentair med fra
Hovedkvarteret; ellers slåp jeg ikke gjennem
Forposterne. Men Major R., til hvem jeg
henvendte mig derom paa „Prindsens Palais",
trak paa Skulderen. En Parlamentair kunde
jeg nok faae, men han betvivlede stærkt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
