Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Kongehøjen. En Erindring fra 1864. Af H. R. Hiort-Lorenzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næste Morgen var Byen uddød. Paa
min første Gang ned ad Lollfuss i
Dagbrækningen mødte jeg ikke et Menneske. Stillingen
var tydelig nok. Østerrigerne vare endnu ikke
rykkede ind. Det förste sikre Bud om vor
Hærs Tilbagetog fik de Kl. 3 af en Forræder,
som red ud til dem paa en efterladt dansk
Militairhest. Først ude ved Bustrup saae jeg
dem komme i Ilmarche.
Nu eller aldrig maatte jeg se at finde
Bruun. Altsaa hurtig hjem igjen, i Uniformen,
Vognen frem og afsted til Gottorp, hvor jeg
hørte, at den nye Kommandant havde opslaaet
sit Kvarter.
Paa Dæmningen langs Slotsgraven standser
Vognen pludselig. Hele Dæmningen er fuld
af fremstormende Østerrigere. Hvilket prægtigt
Syn! Jeg maatte beundre dem, skjøndt det var
Fjenden.
Ad Midten af Dæmningen marcherede
Fodfolket frem i rask Tempo. Det formelig
klang i Brostenene. Forfrosne saae de ud, de
havde barrikaderet i Sneen om Natten, men
hvilken Holdning, hvilken Fart i Bevægelserne!
De mere løb end gik.
Paa begge Fortovene kom Ryttere i
susende Galop, en for en. Foran Fodfolkets
Tete sluttede de sig sammen og sprængte op
ad Chausseen imod Nord, de graa løsthængende
Rytterkapper saae bagfra ud som oppustede
Balloner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
