Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kramsfuglejagt. En Episode fra 1848, fortalt af Johannes Helms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mund, din Bavian!" hviskede Kaptainen i en
Tone, der fordrede saa ubetinget Lydighed,
at den gjorde mig godt lige ind i Sjælen.
Det tilsyneladende Ærekrænkende i „Bavianen"
lød i hans Mund ikke som Noget, man kunde
stødes over; man følte uvilkaarligt, at det var
en naturlig Udladelse af overflødig Kraft, det
var det Hele. Altsaa lagde jeg mig stilfærdig
ned igjen. Vi laa stille omtrent ti Minuter;
da hørte vi i dæmpet Tone det Fløjtesignal,
jeg havde indøvet om Eftermiddagen, og vi
gled nu sagte ind mod Land, hvor vi bleve
modtagne af en Fisker og hans halvvoxne
Datter. Der laa et Hus lidt derfra. Vi sprang
i Land, og Lieutenanten vendte sig strax til
Fiskeren med adskillige Spørgsmaal, som jeg
ikke forstod, da de talte i et Sprog, der var
mig ganske ubekjendt. Senere flk jeg at vide,
at det var Frisisk.
Da Lieutenanten havde faaet de
Oplysninger, han ønskede, gav han mig sine Ordres.
Jeg skulde stage Baaden, ikke ro, for det
giver Støj, saa stilfærdigt som muligt langs
Kysten Nord efter. Naar jeg var kommen i Læ
af Skoven, skulde jeg holde mig lige tæt under
Land; der vilde Ingen kunne se mig, og jeg
skulde saa liste mig frem, til jeg kom til en
lille Baadebro, hvor den ene Pæl var
hvidmalet. Hvem der gav Fløjtesignalet, skulde
jeg tage ombord, men ellers kun søge at holde
mig i Skjul saa meget som muligt. Blev jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
