Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kramsfuglejagt. En Episode fra 1848, fortalt af Johannes Helms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inden jeg fortæller, hvad der hændtes mig
den følgende Nat, og hvorledes denne Sag
blev ført til Ende, maa jeg give en kort
Beretning om, hvad der skete paa hin Side
Vandet i Mellemtiden.
Efter det mislykkede Udfald af Mødet
mellem de to Brødre gik Willum og Siewers
tilbage gjennem Skoven i den Hensigt foreløbig
at tilbringe Resten af Natten i Willums Hus.
De fulgtes i Taushed; Lieutenanten var
nedslaaet, stærkt betagen af Mødet med Broderen
og saa opfyldt af Planer, den ene mere
umulig end den anden, at han rent glemte at tænke
paa den farlige Stilling, i hvilken han befandt
sig, hvis han skulde blive kjendt; Willum lod
ham have Fred, til det første stærke Indtryk
havde sat sig. De vare saaledes komne
gjennem det meste af Skoven, langt ned mod
Stranden, da der pludselig faldt to Skud ikke ret
længe efter hinanden. De standsede og lyttede.
„Det kom fra Broen," siger Siewers, „de
har faaet Kig paa Jollen."
„Kan nok være," svarer Willum, „men det
er ikke det Værste, der kunde ske, for nu
marcherer de neppe af imorgen tidlig, især hvis
man hjælper en Kjende paa det for at sætte
dem lidt Skræk i Livet. Og nu kan Du gaa
hjem og krybe i min Seng og sove der saa
trygt som i din egen Køje, for hvis Nogen
drømmer om, at der var noget Mistænkeligt
ved den Pranger fra Husum, saa har de jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
