Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kramsfuglejagt. En Episode fra 1848, fortalt af Johannes Helms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Huset gjorde Vejen en bråt Svingning, og
der rullede Heste, Vogn og hele Historien i
Grøften. Vi vare øjeblikkelig ved Haanden.
Heste og Vogn brød vi os ikke om; Hestene
kunde ikke rejse sig selv, men Siewers var
hurtig paa Benene. Gregers syntes halvt
bevidstløs eller saa fortumlet, at der ingen
Modstand var Tale om fra hans Side. Vi bar ham
i Baaden, tog de to Geværer med og vare
ombord i et Øjeblik, men idet vi lagde fra Land,
kom ikke blot de to Tydskere farende, men de
havde faaet en Flok paa en halv Snes eller saa
omtrent med sig, og da vi vare et halvt
hundrede Alen fra Land, knaldede en Salve ud
over Søen, og Spidskuglerne foer hvinende om
Ørerne paa os. Siewers sad ved Roret, Gregers
laa som død i Bunden af Baaden, Willum og
Lorentz roede, og Baaden fløj som en Pil
gjennem Vandet. „Giv dem deres egne Kugler!"
raabte Siewers til mig, og jeg fyrede de to
tydske Geværer af ud i Flokken, der nu ktinde
gale og bande, saa meget de vilde. Vi satte
Kursen mod Sydenden af Fænø, men inden vi
naaede den, saae vi Kanonbaaden, der i Følge
den Ordre, Willum havde bragt, var i Begreb
med at lægge om Pynten for at kunne være
ved Haanden i Nødstilfælde. Vi styrede da
Kanonbaaden i Møde for at sætte dens Chef
og vor Fange ombord der, og først da vi laa
paa Siden af den, opdagedes det, at vi ikke
Alle vare slupne uskadte fra den Geværsalve,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
