Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1886 - Christian Andreas Herman Kalkar. Af Joh. Petersen. Med Portrait
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indgydende Kække, deriblandt Bibeloversættelsen,
der synes at maatte kunne udgjøre for sig alene et
helt Livs Arbejde, og man forstaaer, at Dr. H. N.
Clausen har Ret, naar han i en forøvrigt noget spids
lille Opsats omtaler „den samme flittige Pen, der først
skriver paa Tydsk, bestemt for Udlandet, og saa paa
Dansk, bestemt for Indlandet" — thi Dr. Kaikar
var overmaade arbejdsom, og det er næsten
ubegribeligt, hvorledes han flk Tid til al sin
forskjelligartede Gjerning. Meget vil vel kunne vejes uden
at findes lødigt nok; men jeg har aldrig seet Dr.
Kaikar være haard eller ubillig i sin Dom. Han
vilde Ret for Alle, Uret for Ingen; Kristi
Kjærlighed drev ham, og om nogen Gjerning staar skreven
i Livsens Bog, da er det visselig hans Gjerning for
at bringe Evangeliets Lys til at straale i denne
Verdens Mørke.
Dr. Kalkars Virksomhed var ikke fri for
Hindringer, ej heller var hans Liv uden Sorger, men der
levede et forunderligt lyst Haab i hans Sjæl og en
urokkelig Tro og Tillid til Frelseren og hans Riges
Sejr. Jeg erindrer i den Henseende et lille Træk,
som er blevet staaende uudslettelig i min Erindring
og som er i høj Grad karakteristisk for hans hele
Aandsretning. Det var i Eftersommeren 78. En
Del af Kjøbenhavns yngre Præster vare samlede
hos den nuværende Sognepræst til St. Pauls Kirken,
og Dr. Kaikar var med. Han holdt meget af at
være blandt de Yngre, og de Yngre holdt af at have
ham imellem sig. Hvorledes Samtalen faldt, erindrer
jeg ikke nu mere; men formodenlig har en eller
anden af de Tilstedeværende udtalt sig noget mørkt
om Kirkens Stilling i disse Tider; thi efter at have
hørt til i Taushed nogen Tid, sagde Dr. Kaikar,
medens han lod de venlige brune Øjne løbe rundt i
Kredsen: „Det er dog underligt med Jer unge
Mennesker, at I kunne udtale Eder saa forsagt om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
