Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1887 - Ditlev Gothard Monrad, af Vilh. Birkedal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 23 —
staaelse meel Folkets Pulsslag, der uvilkaarlig træffer
just det, der er Folkets Trang og ligger tidt
ubevidst i dets Naturgrund. Monrad reflekterede;
men hans Reflexion bevægede sig i almene Tanker
og Slutninger: hvad ethvert Folk kunde have godt
af, mens det særligt danske i Grunden var ham
fremmed. Det aabenbarede sig allerede i vor
Ungdom. Naar vi kom sammen og oplæste for
hinanden vore ungdommelige Frembringelser, da
var iblandt os Monrad altid den, der i sine Digte
anslog almindelige Strenge, være sig i lyrisk eller
i dramatisk Retning; jeg mindes ikke nogensinde i
denne Tid at have hørt ham betone det Nationale,
mens Barfod f. Ex. og vi Andre som en
dominerende Tone lod Fædrelandskærligheden, nordisk
Aand og dansk Hjerte, dansk Ære, Frihed og
Fremtid klinge. Monrad var væsenlig Kosmopolit
— sit Fædreland Danmark elskede han og vilde
skjænke det al sin Kraft, men Naturforstaaelsen
manglede. Og derfor synes det ogsaa, som om en
stor Del af, hvad han som Rigsdagsmand og
Minister arbejdede for i bedste Mening, ikke slog an;
der var ingen ret Trivsel deri; han havde ikke
den lykkelige Haand til at plante, som Hall ejede.
Hertil kom, at han vistnok var begejstret for S a
m-fu n d et s Frihed, hvad hans Grundlov bærer
Vidnesbyrd om; men den personlige Frihed saae han for
det meste skjævt til og vilde gjerne lægge
Magtens, Autoritetens tunge Haand paa den individuelle
Frihed, selv der, hvor det syntes os Andre at være
uskyldige, ja umistelige Rettigheder og uhindrede
Rørelser, der krævedes. Her stod Hall højt over
Monrad: paa Grund af sin Mangel paa den
ejendommelige Danskhed kunde denne lade sig henrive
af saakaldte Frihedsrøstcr, der formentlig aldrig
kunde komme til at klinge sammen med de danske.
Engang da han besøgte mig i Ryslinge — han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
