- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1888 /
34

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1887 - Edouard Suenson, af Komd. Victor Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 34 —

danske Flaade, men derimod en mere fredelig
Virksomhed, nemlig de Unges Opdragelse, og den
Indflydelse, han øvede her, vil længe sætte sit
Spor. Fra 1850 til 1863 var han Chef for
Søkadet-korpset, og det en Chef, som ikke lagde Fingrene
imellem. Naar en Kadet, der havde begaaet en
eller anden Forseelse, blev kaldt ned til Chefen,
var han ikke rigtig glad, og naar Suenson saa paa
sin alvorlige og afmaalte Maade begyndte: »Det
er grumme, grumme kjedeligt, min Gode« osv.,
saa blev Synderen ikke gladere. Suenson var
egenlig ikke populair eller afholdt som Kadetchef,
vel snarere frygtet og respekteret. Men han
forstod at indgyde sine unge Underordnede Pligtfølelse
og Disciplin.

Forholdene efter Krigen i 1864, der førte til
saamange Indskrænkninger i forskjellige Forhold,
aabnede ikke Suenson nogen Udsigt til Virksomhed
indenfor Etaten. I Slutningen af 1866 søgte han
derfor sin Afsked og blev udnævnt til Overlods,
en Stilling, som han beklædte i 13 Aar.

Indtil et Par Aar før hans Død syntes Alderen
ikke at have taget videre paa ham. Naar man
mødte ham paa Kjøbenhavns Gader, maatte man
uvilkaarlig se efter ham, idet man havde Følelsen
af, at man saae for sig en af de sidste
Repræsentanter for en bestemt Type. Hans lidt trippende
og dog faste Trin, hans hele sømandsmæssige og
djerve Udseende og saa den sirlige, chevalereske
Maade, hvorpaa han hilste, især Damer, dannede
et Hele, som man ikke saa let glemte. Men
efterhaanden begyndte Alderen at gjøre sin Ret
gjældende. Hukommelsen svigtede ham undertiden,
og heller ikke hans Legeme vilde altid lystre ham,
som han havde været vant til. En af de sidste
Glæder, han havde, var, at de østerrigske Officerer
og Kadetter fra Fregatten »Donau« under dennes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1888/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free